Vi søger dig, der brænder for at være med til at lede en virkelighedsnær og innovativ skole, der

  • har fokus på et sammenhængende børneliv og fællesskaber
  • er baseret på teamsamarbejde og ledelse tæt på praksis
  • har stor opbakning fra forældre og lokalsamfund
  • er i gang med en spændende omstillingsproces med problembaseret læring i fokus
  • udvikler autentiske projekter og samarbejder med lokale virksomheder

Om jobbet

Issø-skolen er en 0.-9. kl. skole med afdelinger placeret i henholdsvis Stenstrup og Kirkeby i Svendborg Kommune. Alle skolens indskolingselever hører hjemme i Kirkeby, hvor skolens velfungerende forårsSFO og SFO naturligvis også er placeret. I Stenstrup finder du mellemtrinnet og udskolingen. Begge afdelinger ligger smukt placeret i et aktivt og engageret lokalsamfund med fortræffelige muligheder for at inddrage nærmiljøet i undervisningen

Som viceskoleleder på en to-matrikelskole vil du sammen med skolelederen prioritere at være tæt på og synlig på begge afdelinger. Din base vil være afdelingen i Kirkeby, men du vil have en fast ugedag på kontoret i Stenstrup sammen med skolelederen. Ligeså vil du og skolelederen have morgenmøder i Kirkeby som også vil være på faste dage. Herved understøttes du bl.a. i din rolle som viceskoleleder for alle medarbejdere på begge matrikler.

Du er transparent i din ledelse, hvor du lyttende inddrager og herved skaber ejerskab og følgeskab. Når du træder ind på skolen, mødes du af medarbejdere, der i høj grad vil skolen, hinanden og ledelsen.

På Issø-skolen er vi optagede af problembaseret læring, hvilket fx kommer til udtryk i vores arbejde med LEAPS (Læring, Engagement, Autentiske Projekter og Science), hvor alle årgange arbejder med længerevarende undervisningsforløb og løser problemer fra den virkelige verden i en bred vifte af fag. Undervisningen planlægges ofte i et godt og stærkt samarbejde med lokale virksomheder.

Arbejdet med mangfoldige læringsmiljøer i et praksis- og erhvervsrettet perspektiv er prioriteret i kommunen. Du kan læse mere om LEAPS her: https://issoe-skolen.aula.dk/leaps og https://leapsskoler.dk/. Issø-skolen er i fuld gang med det 3. ud af 5 omstillingsår hvor vi samarbejder med KATA-fonden.

Om dig

Issø-skolen er en skole, der ser værdi i fællesskab, dialog, anerkendelse og innovation. Her er høj kvalitet i opgaveløsningen og læring for alle. Det gælder både store og små – børn og voksne.

Du formår at bidrage til den igangværende udvikling og samtidig se nye muligheder, der skaber en rød tråd for alle i og omkring skolen. Du leder tæt på praksis og har interesse for, og pædagogisk-didaktisk indsigt og viden om, både børne- og ungemiljøer.

Som viceskoleleder på Issø-skolen ønsker vi at du har

  • ledererfaring i sammenhæng med en relevant lederuddannelse eller igangværende lederuddannelse.
  • en pædagogisk uddannelsesbaggrund
  • viden om, hvad det vil sige at arbejde i en politisk styret organisation
  • erfaring med at løse administrative opgaver i forbindelse med skoleårets planlægning såsom skemalægning, TRIO og opgaveoversigter samt planlægning og koordinering af vikartimer

Om os

Psykologisk tryghed og arbejdsglæde er væsentlige elementer i Issø-skolens DNA. Vi har et vedvarende fokus på det gode arbejdsmiljø. Det ses fx i arbejdet med professionelle læringsfællesskaber, hvor teams via fælles refleksion samarbejder om læring og trivsel med kontinuerlig forankring i praksis. Vi arbejder tæt og ligeværdigt sammen i det vigtige pædagog-/lærersamarbejde.

At arbejdsmiljøet prioriteres, mærkes, når du træder ind i personalerummene. Det er rare rum, du har lyst til at være i. Vi vil gerne hinanden, og det er vigtigt, at alle er med – også i de sociale tiltag, der sker udenfor arbejdstiden, hvor du selvfølgelig er hjertelig velkommen.

Forældre og lokale i Kirkeby og Stenstrup støtter op om skolen og ser den som en vigtig del af et godt lokalmiljø. Dette vil du fx mærke i det fortsatte gode samarbejde med skolebestyrelsen, der har positive forventninger og visioner for skolen. Der er i det hele taget et tæt lokalt bånd til de lokale idrætsforeninger og den private juniorklub. Og måske du har hørt om Kulturnatten i Kirkeby? Ellers kommer du helt sikkert til det.

Samarbejde om det sammenhængende børneliv vil du opleve prioriteret i samarbejdet mellem de 2 børnehuse i Kirkeby og Stenstrup. I Svendborg Kommune arbejder vi sammen om det gode liv for børn og unge, hvilket fx afspejler sig i den gode start i forår-SFO. Vi arbejder med et fælles børnesyn ud fra vores børne- og ungepolitik.

Issø-skolen har 26 lærere, 6 pædagoger, 1 pædagogstuderende, 2 administrative medarbejdere og 2 ledere. Lige nu har vi 322 skønne elever.

Svendborg Kommunes skolevæsen

Skolerne i Svendborg Kommune er noget helt særligt. Vi er optaget af at skabe og udvikle mangfoldige læringsmiljøer, der afspejler de elever, vi har. Derfor er vi hele tiden i bevægelse, med blikket skarpt indstillet på den pædagogiske og didaktiske udvikling af vores skoler.

Vi er fælles om at løse opgaverne, og vi lægger vægt på et godt og ligeværdigt samarbejde på tværs, ligesom vi prioriterer videreuddannelse og faglige læringsfællesskaber.

Vores udgangspunkt er gensidig respekt og stærke relationer - altid med fokus på at skabe de bedste læringsmuligheder for vores elever.

Og så er alle vores folkeskoler idrætsskoler med højt til loftet og plads til mangfoldige måder at lære på. Vi har både en naturskole og et sejlcenter, ligesom vi har et stærkt samarbejde med både kultur- og idrætsorganisationer.

Løn og ansættelse

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med forventet tiltrædelse 1. august 2025.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Arbejdsstedet er: Issø-skolen, Assensvej 18/Skolevej 2, 5771 Stenstrup

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse hos skoleleder Vibeke Østergaard Nielsen. Mobil: 24969845. Vi ser meget gerne et besøg forud for ansøgning.

Derudover henvises der til skolens hjemmeside: https://issoe-skolen.aula.dk/

Skolen har også en velfungerende Facebook-side.

Relevante links:

Børne- og ungepolitik - fælles afsæt - fælles fremtid
Kommissorium for udvikling af fremtidens folkeskole i Svendborg Kommune
Mangfoldige læringsmiljøer | Svendborg Kommune
Ledelsespolitik Svendborg Kommune

HR-afdelingen indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat.

Ansøgningsfrist og samtaler

Ansøgningsfrist: onsdag d. 4. juni 2025.

De kandidater, der udvælges til samtale, vil blive orienteret fredag d. 6. juni 2025. Du vil blive stillet en case i forberedelsen forud for 1. samtale som du fremlægger som den første del af samtalen. Ligeså vil du i forbindelse med 2. samtale skulle forberede en fremlæggelse af en case du bliver stillet ved ankomst til forberedelsen til samtalen.

Der afholdes 1. samtale onsdag d. 11. juni 2025 og 2. samtale torsdag d. 19. juni 2025.

Mellem første og anden samtalerunde vil der blive indhentet referencer og udarbejdet en lederprofil på de kandidater, der går videre.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex