SSA med gode samarbejdsevner og systematisk tilgang til midlertidigt Botilbud Nova
Brænder du for høj faglighed i et tværfagligt miljø?
Vil du være en del af en ambitiøs medarbejdergruppe, hvor faglighed, udvikling og gode grin går hånd i hånd?
Om os
Nova er Fredericia Kommunes specialiserede §107 tilbud til voksne med bl.a. autisme, kognitive nedsættelser og psykiske lidelser- nogle med misbrugsproblematikker. Vi er organiseret under Botilbud og Handicap.
Nova arbejder med udvikling og afklaring af borgernes fremtidige støttebehov. Vi har som målsætning, at borgerne bliver i stand til at håndtere egen hverdag så selvstændigt som muligt. Alle borgere har behov for støtte i de fleste af livets sammenhænge. Det kan være i forhold til dagligdagens gøremål, men i lige så høj grad, i forhold til aktiviteter og i sociale sammenhænge.
Sammen med borgeren og dennes sagsbehandler og evt. andre samarbejdspartnere tilrettelægges indsatsen ud fra en målrettet plan, med udgangspunkt i den enkeltes funktionsniveau og ønsker. Bevidstheden om de krav, den enkelte realistisk set vil møde, efter opholdet på Nova, har et stort fokus - så vi kan klæde borgerne bedst muligt på til livet efter Nova.
Personalegruppen består af 20 engagerede kolleger med forskellige faglige baggrunde. Alle har en høj faglighed indenfor hver deres område. Fælles for os er, at vi samarbejder ud fra en pædagogisk, værdiskabende og rehabiliterende tilgang, hvor vi er bevidste om hinandens og egne kompetencer. Vi arbejder som et hold, hvor alle byder positivt ind på alle opgaver - også dem, der ikke umiddelbart ligger inden for ens eget fagområde eller komfortzone. Vi tager alle ansvar for at løse de opgaver, vi ser, store som små.
Arbejdsopgaver som SSA
Vi samarbejder tæt med resten af Botilbud og Handicap. I den forbindelse har vores SSA indtil nu løst sundhedsfaglige opgaver én arbejdsdag i ugen på Pro-Aktiv, som er beskyttet dagbeskæftigelse i Fredericia kommune. Dette kan også blive aktuelt fremadrettet, men den primære arbejdsopgave ligger på Nova.
Vi forventer, at du sammen med vores anden SSA’ere er tovholder for, at Nova altid lever op til gældende sundhedsfaglige forpligtigelser og gældende lovgivning. Som SSA på Nova forventes du at tilrettelægge og udføre regelmæssig oplæring og information for dine kollegaer. Derudover forventes det, at du deltager i det daglige pædagogiske arbejde på lige fod med dine kollegaer.
- Opdatering af FMK
- Medicingennemgang
- Omsætte de sundhedsfaglige opgaver, så de også forstås af andre faggrupper
- Oprette tilstande i Nexus
- Oplæring og uddelegering af sundhedsfaglige opgaver til resten af personalegruppen
- Implementere tydelige, systematiske arbejdsgange for de sundhedsfaglige opgaver
- Tværfaglige samarbejdsmøder ud af huset.
- Være vejleder for SSA-elever
- Overblik og gennemgang ved besøg af Styrelsen for patientsikkerhed.
Dig som medarbejder
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med dele af ovennævnte arbejdsfelt, men vigtigst er, at du er motiveret og nysgerrig på at arbejde med mennesker med særlige behov – og at du vægter relationsdannelse højt. Vi søger en kollega, som vil lære og udvikle sig i et godt fællesskab. Vi søger en kollega, der vil og kan bidrage positivt til den høje faglighed, vi sætter en ære i at have på Nova.
- Kendskab til Nexus, herunder fællesspor 3
- Lyst og evner til, loyalt at gennemføre de aftalte faglige strategier og beslutninger, samt bidrage konstruktivt til udviklingen af disse
- Har kørekort til personbil
- Kan og vil reflektere både over egen og andres praksis
- Glædes over andres faglige viden, udvikling og succes, og kan se det som et bidrag til fælles og egen udvikling
- Gøre sin indflydelse gældende i personalegruppen
- Det er naturligt at arbejde med Low Arousal og konfliktnedtrappende tilgang. Og gerne kender til autismepædagogik og LA2
- Kan se styrkerne i en tværfaglig personalegruppe og er nysgerrig på andre faggrupper
- Er fagligt stærk, men samtidig nysgerrig og rummelig i din tilgang til andres faglighed
- Betragter skriftlighed og dokumentation som en vigtig del af din faglighed og tager ansvar for din kommunikation, som er professionel, når du er på arbejde
- Bidrager til personalegruppen med god og positiv energi
- Kan og vil samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere og pårørende.
- En spændende arbejdsplads med faglige udfordringer og mulighed for direkte indflydelse og plads til nyskabende initiativer
- En kultur hvor vi er sammen om at lykkedes, igennem samarbejde, god kommunikation og åbenhed
- En fantastisk, unik og herlig borgergruppe i et hus med plads til 30 borgere
- Ekstern supervision, relevante kurser og efteruddannelse
- Tæt tværfagligt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
- Dynamiske, humørfyldte, omsorgsfulde og fagligt dygtige kollegaer
- En arbejdsplads, med et godt arbejdsmiljø, som vi vægter høj og hele tiden arbejder bevidst med at gøre endnu bedre
- En organisation i udvikling.
Da borgernes synspunkt er et vigtigt element i vores hverdag, kan der ved samtalen deltage borger fra Nova.
Vil du vide mere
Kontakt afdelingsleder Randi Kristensen, 2551 2743.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune er fra 1. oktober 2023 tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om en stilling på 37 timer ugentligt med ansættelse på døgnoverenskomst, da alle medarbejdere indgår i weekend- og helligdagsarbejde. Arbejdstiderne er fordelt på dag, aften, døgn og arbejde hver 3. weekend.
Tiltrædelse 1. juli 2025 eller efter aftale.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler løbende dog senest d. 26. maj 2025.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer (SSA, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut) og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
22. maj 2025.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex