Vi oplever en markant fremgang i søgningen til EUX, og derfor har vi brug for flere dygtige undervisere.

Brænder du for at gøre dansk, engelsk eller samfundsfag både relevant og vedkommende? Så er det måske dig, vi leder efter. Vi søger undervisere med kompetencer til minimum niveau C – og gerne med supplerende kompetencer inden for det tekniske eller naturfaglige område.



Velkommen til EUX på TEC

TEC – Technical Education Copenhagen – er en moderne uddannelsesinstitution med stærkt fokus på at forene teori og praksis. Vores EUX-afdeling står for både erhvervsfaglig og gymnasial undervisning og har en vigtig rolle i at danne og modne eleverne til livet som studiekompetente faglærte.

Der er smil og uformel snak ved kaffemaskinen og hjælpsomme kolleger. Som underviser på EUX bliver du en del af et dedikeret team, hvor vi kombinerer projektorienteret undervisning med praksisnære metoder i moderne lokaler, laboratorier og værksteder. Vi tror på elevernes potentiale og arbejder for, at de flytter sig fagligt, opnår selvtillid og lykkes – både i uddannelse og liv.



Dine opgaver

  • Undervisning i dansk, engelsk og/eller samfundsfag – primært på C-niveau.
  • Mulighed for at undervise i erhvervsfag og andre fag på teknisk EUX.
  • Samarbejde i et engageret og tværfagligt team.
  • Deltagelse i planlægning, forberedelse og sociale aktiviteter for eleverne.
  • Bidrage til et tæt samspil mellem de gymnasiale fag og erhvervsuddannelserne.
Du vil undervise primært på Grundforløb 1, hvor eleverne afklares og forberedes på vores forskellige EUX-retninger, fx smed, elektriker, automatiktekniker, personvognsmekaniker, VVS-energispecialist eller data- og kommunikation.



Vi forventer, at du

  • Har en relevant kandidatuddannelse eller tilsvarende faglig baggrund.
  • Har lyst til at undervise unge mennesker og skabe faglig begejstring.
  • Er fleksibel, samarbejdsorienteret og har godt humør.
  • Kan bidrage til fællesskabet og være med til at forme en ny generation af studiekompetente faglærte.
  • Er klar til at undervise også i fag, der ligger tæt op ad dit primære fagområde.


Om stillingerne

Afhængig af din baggrund er dine løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten eller i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere - Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.

Stillingen er på fuldtid med 37 timer om ugen frem til 16. januar 2026.

Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på Campus Frederiksberg, lige ved Fasanvejen metrostation, men du vil i nogle perioder udføre arbejdet på andre adresser.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs TEC’s lokationer.

Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse som underviser vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.



Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du overstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Søg via linket her på siden senest den 22. maj 2025.

Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.

Vi ser frem til at byde dig velkommen den 28. juli 2025.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Søren Dehn på telefon 2545 3531.



Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex