Pædagog/pædagogmedhjælper til Erhvervslinje, STU
STU1 har 23 elever. Målgrupperne på STU omfatter unge med autismespektrum forstyrrelser, ADHD og unge med socioemotionelle vanskeligheder.
Erhvervslinjen har pt. 5 elever, der modtager virksomhedsforlagt undervisning på XL-byg, 4 dage om ugen. Der er to medarbejdere tilknyttet erhvervslinjen. Vi søger en medarbejder, der dagligt kan møde ind og tage ansvaret for den ene afdeling.
Ungdomsuddannelsen har fokus på at skabe et miljø, der i samarbejde med den unge understøtter og fremmer den personlige, sociale og faglige udvikling mod et selvstændigt og aktivt voksenliv.
Vi søger en medarbejder, der
- er pædagoguddannet eller har anden pædagogisk uddannelse eller erfaring.
- har erfaring med det specialpædagogiske område.
- er indstillet på at fungere som kontaktpædagog for en gruppe unge.
- ser spændende udfordringer i at tilrettelægge forløb, som styrker de unges livsfærdigheder gennem bl.a. undervisning i ADL (Almindelig Daglig Levevis) og fælles oplevelser.
- gerne har erfaring med It og Esport.
- gerne har erfaring fra handel, lager eller butik.
- kan arbejde selvstændigt på en ekstern virksomhed.
- ser muligheder i at arbejde med en uddannelsesform, der har brede rammer.
- kan indgå i tværfagligt samarbejde internt og eksternt,
- vil handle i overensstemmelse med vores værdier.
- reflekterer over egen praksis og er åben i dialogen.
- har godt humør og humor.
Vi tilbyder
- en spændende arbejdsplads med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- tætte tværfaglige og inspirerende samarbejdspartnere
- et godt kollegialt miljø
- gode fysiske rammer
- en arbejdsplads med stor vægt på faglighed med afsæt i neuropædagogik
Løn- og ansættelsesforhold
i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Yderligere oplysninger
Kontakt afdelingsleder Jane Leed på telefon 99 17 41 70 eller forstander Jakob Lindberg på telefon 99 17 27 30.
Ansøgningsfrist
Ansøgning med kopi af relevant dokumentation – skal være os i hænde onsdag den 22. juni Kl. 22.00.
Ansættelsessamtalerne forventes afviklet mandag den 25. juni om eftermiddagen.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex