Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Favrskov Kommune søger en erfaren og fagligt engageret specialpædagogisk vejleder til en 37-timers fast stilling pr. 1. september 2025. Stillingen er placeret i PPR på 0-18-årsområdet, hvor du vil indgå i et specialpædagogisk team på 6 medarbejdere samt i tværfagligt samarbejde med det øvrige PPR.

Specialpædagogisk team har primært til opgave at opkvalificere de fagprofessionelles praksis i samskabende processer, hvor teamet bidrager med specialpædagogisk viden og metoder ind i de almene læringsmiljøer med henblik på at skabe en bæredygtig inklusion i børnefællesskaberne. Opgaverne er primært i skoler, men de kan også være i dagtilbud.

Som vores nye kollega vil opgaverne f.eks. være
  • analyse og indsamling af data på baggrund af forskellige former for deltagende observation og andre tilgange, som f.eks. video-observation
  • faglig sparring og vejledning til fagpersoner og teams i skole og dagtilbud
  • samarbejde om praksisudvikling med ledelse, vejledere, pædagoger og lærere
  • brug af Co-teaching eller aktionslæring som vejledningsmetode/deltagelse i praksis til kompetenceudvikling
  • vejledning med henblik på at understøtte og facilitere skoleomfattende kompetenceudvikling
  • indgå i det tværfaglige samarbejde i PPR omkring opgaveløsningen.

Vi forventer, at du
  • har en relevant mellemlang eller længerevarende uddannelse som lærer eller pædagog
  • har erfaring og viden om at være vejleder og har gode relationskompetencer
  • har kendskab til Co-teaching, aktionslæring, videobaseret refleksion og andre inklusionsunderstøttende metoder
  • har stor viden om og praktisk erfaring med specialpædagogiske metoder og redskaber, som du kan formidle i en vejlederfunktion
  • kan arbejde selvstændigt, systematisk og tværfagligt
  • er engageret og kvalitetsbevidst i dit arbejde.

Dine øvrige kvalifikationer
  • Du engagerer dig i opgaverne og gør en indsats for at finde løsninger, der gør en forskel.
  • Du er anerkendende, åben og lyttende i din tilgang til andre mennesker. Du søger viden og sparring hos kolleger og leder, når du er i tvivl.
  • Du værdsætter teamsamarbejde og arbejdsfællesskabet, hvor alle bidrager til den samlede opgave.
  • Du er fagligt velargumenteret med gode samarbejdsevner.
  • Du er tydelig i din formidling – mundtligt og skriftligt.
  • Du er god til at strukturere og planlægge din arbejdstid og dine arbejdsopgaver.
  • Du evner at agere fleksibelt i opgaveløsningen og kan løbende justere/prioritere i opgaverne.
  • Du har humor og optimisme med på arbejde.
  • Du har kørekort, da opgaverne kræver kørsel mellem skoler og institutioner i hverdagen. Der ydes befordringsgodtgørelse efter gældende regler.

Om arbejdspladsen
PPR i Favrskov består af 40 medarbejdere, hvoraf 6 udgør et specialpædagogisk team. Af øvrige faggrupper kan nævnes læsekonsulent, logopæder, psykologer, ergoterapeut og fysioterapeuter. Vi har fokus på det gode arbejdsmiljø og vægter både mono- og tværfaglig sparring højt i et positivt arbejdsfællesskab. PPR har kontor i Hvorslev, men langt de fleste af dine opgaver som specialpædagogisk vejleder løses ude i institutioner og på skoler, hvor du selv planlægger og tilrettelægger dine opgaver i samarbejde med dine samarbejdsrelationer inden for en faglig ramme, med reference til afdelingsleder i PPR.

Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen, fx i forhold til samarbejdet i PPR eller overordnede strukturer, er du velkommen til at sende en sms til afdelingsleder Hans-Peter Petersen på 23 81 35 03 og bede om et opkald.

Hvis du ønsker at høre mere om hverdagen og opgaverne som specialpædagogisk vejleder, er du velkommen til at sende en sms til teamkoordinator i specialpædagogisk team Malene Ross-Hvam på 30 43 26 93 og bede om et opkald.

Der indhentes reference og børne- og straffeattest i forbindelse med mulig ansættelse.

Deadline for ansøgning og ansættelsessamtaler
Deadline for ansøgning er onsdag den 4. juni 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 16. juni fra kl. 12-16 og tirsdag den 17. juni 2025 fra kl. 9-12.

Søg jobbet
Vi beder dig sende din ansøgning til Favrskov Kommune via linket i siden. Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex