Har du lyst til aktivt at deltage i det positive fællesskab og gøre en forskel for borgerne i Stevns Kommune? Så er det dig vi søger som vores nye social- og sundhedshjælper/assistent til aftenvagt.

Vi søger fast aftenvagt med weekendvagt hver anden weekend.
Stillingerne ønskes besat snarest muligt, og der vil være løbende ansættelsessamtaler.

Som udekørende i en hjemmepleje bidrager du med varetagelsen af en lang række komplekse og udfordrende plejeopgaver i private hjem. Du indgår i et tæt samarbejde med de udekørende sygeplejersker, hvor din opgave blandet andet er, sammen med dine kollegaer, at sikre et sammenhængende og koordineret borgerforløb.

Vi lægger vægt på at skabe målrettede, individuelle borgerforløb af høj kvalitet og vi har et godt og tæt samarbejde med vores ”specialistfunktioner” såsom demenskoordinatoren, akutfunktionen, kontinensklinikken samt sår- og sygeplejeklinikkerne.

Hjemmeplejen i Stevns Kommune er en rummelig arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og hvor kollegaer rækker hånden ud og hjælper hinanden. Vi er fagligt stærke og tager os tid til refleksion og sparring. Kerneopgaven og den relationelle koordinering er i fokus og det gode relationsarbejde til borgerne er vores hverdag. Du får en arbejdsplads i skøn natur, som du dagligt færdes i.

Vi er helt nyt leder og planlæggerteam, der vil have fokus på et godt læringsmiljø – både i forhold til vores elever, men også i forhold til den faglige sparring og udvikling internt. Vi begynder der hvor din personlige motivation er størst, og de mange muligheder i hjemmeplejen er et virkelig godt udgangspunkt for din videre rejse i arbejdslivet.

Vores ønsker til dig er, at du medvirker til at sikre de gode borgerforløb. Du skal kunne tage ansvar, og du er bevidst om egne kompetencer. Du har et menneskesyn, som gør dig i stand til at møde borgere med meget forskellige behov og forudsætninger.
Du er en person, der vægter det gode arbejdsmiljø højt og bidrager til arbejdsfællesskabet, hvor borgerne er vores fælles opgave. Der er omsorg for hinanden og vi kan støtte hinanden når det er svært.

Som ny kollega laver vi et særligt introduktionsforløb, som tilpasses lige netop dit behov. Du kan alt efter dit behov blive tilknyttet en mentor, som får hovedansvaret for, at du får en god begyndelse. Du kan være sikker på, at alle dine øvrige kollegaer også vil gøre deres bedste for at byde dig velkommen ind i vores stærke faglige og kollegiale fællesskab.

Yderligere information:
Har du lyst til at kigge forbi vores arbejdsplads Sundhedscentret, Hovedgaden 46 i Hårlev, med direkte togforbindelse fra Køge, er du velkommen til dette. Du er også velkommen til at ringe og høre mere om stillingerne hos leder af Hjemme- og sygeplejen Hårlev Christina Thanning på tlf.: 20 46 29 03.

Løn og ansættelse forhandler vi indenfor rammerne af gældende overenskomst og Ny Løn.

Ansøgningsfristen er senest 23. maj 2025. Søg elektronisk nedenfor.

Der indkaldes til samtaler løbende.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex