Lærer til Munkegårdsskolen afdeling 2 (6. - 9. klasse)
Er du frisk på en lærerstilling med dejlige elever, ressource-stærke forældre og de bedste kolleger?
Så læs videre for vi har en ledig stilling i Munkegårdsskolens afdeling 2 (6. - 9. kl.).
På Munkegårdsskolen gør vi os umage og ser hinandens potentialer. Vi er ambitiøse på alle elevers vegne, og er glade for at arbejde i et skolevæsen med en engageret forældre, elev- og skolebestyrelse - alt det kan du blive en del af.
Vores mål er at skabe de mest optimale læringsrum, og vi er særligt optaget af den projekt- og problemorienterede undervisning, hvor vi prøver kræfter med innovationsdidaktik og styrkede fællesskaber – fra 0. – 9. klasse. Dertil arbejder vi løbende med at udvikle vores pædagogiske praksis hvor vi i dette skoleår bl.a. har fokus på klasseledelse.
Vi tror at det globale udsyn gør en forskel, og derfor tilbyder vi sprogundervisning på højt niveau med mulighed for at tage internationale anerkendte certifikater såsom Cambridge First Certificate (FCE), Diplome d´Etudes en Langue Francaise (DELF) og Goethe-tysk- Zertifikat.
Vi vægter elev- og medarbejdertrivsel højt, og på skolen vil du møde elever, der er engagerede, energiske og åbne for læring.
Vi arbejder indgående med Co-teaching som middel til professionel læring og hos os, er eleverne vores fælles ansvar, og vi samarbejder gerne for at understøtte deres faglige udvikling og trivsel.
Du er derfor klar på at bidrage lige så meget, som du modtager, og du tror på, at udvikling af din undervisningspraksis er grundlaget for at motivere eleverne yderligere.
På skolen vil du blive en del af en personalegruppe, der prioriterer hinanden og som mødes både i udviklingen af fagene og socialt.
Grin og hyggelig snak er en vigtig del af vores kollegiale samvær, og vi opfinder gerne nye arrangementer for at være sammen.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling pr. 1.8. 2025, men vi er også åbne for en deltidsstilling, med mulighed for en ugentlig skemafri dag. Stillingen indeholder følgende fag, men søg også selvom du har andre fagkombinationer:
- Matematik
- Sciencefag
- Co-teaching
- Det er desuden vigtigt, at du kan se dig ind i klasselærerrollen – sammen med en kollega.
Derudover er vi nysgerrige på, hvilke andre fag, du kan byde ind med, og et franskhold står højt på vores ønskeliste.
Vi vil også meget gerne i dialog om hvilke udviklingsprojekter, du kunne ønske at indgå i på skolen, da vi vægter udvikling højt som en del af arbejdslivet.
Vi tænker, at du:
- er uddannet lærer
- har en tydelig og struktureret klasseledelse
- er vild med at nå alle dine elever gennem undervisningsdifferentiering
- er parat til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med dine kollegaer
- er en god formidler
- har gode relations- og samarbejdsevner både i forhold til elever, kolleger og forældre
Det er vigtigt, at du er:
- positiv og kan få øje på livets humoristiske øjeblikke
- fagligt ambitiøs på skolens og dermed dine elevers vegne
- en rummelig kreativ teamspiller
- ser forældre som en væsentlig samarbejdspartner
- ser alle elevers potentiale
Vi tilbyder:
- engagerede, sociale og dygtige kolleger
- en ambitiøs og nærværende skolebestyrelse og ledelse
- en ressourcestærk elev- og forældregruppe
- en kommune, som har fokus på et højt kvalitets- og serviceniveau for skoleeleverne
- en æstetisk smuk arbejdsplads – skolen er designet af Arne Jacobsen og fredet
Løn og ansættelse
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst med Gentofte kommunelærerforening. I Gentofte kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på børn og ungeområdet indhentes straffeattest.
Oplysninger om Munkegårdsskolen kan fås ved henvendelse til konstitueret skoleleder Camilla Kjøller på mobil: 21 22 45 77. Du er også velkommen til at læse mere på skolens hjemmeside: www.munkegaardsskolen.aula.dk.
Ansøgning med relevante bilag sendes via linket, senest d. 25. maj 2025
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 23 og 24.
Ansøgning:
Send din ansøgning elektronisk ved at klikke på knappen øverst oppe "Gå til ansøgningsformular".
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex