Har du sans for struktur og koordinering – og drømmer du om at kombinere din sygeplejefaglige viden med ansvar for visitering og planlægning af SUL-indsatser?

Så vil dette måske interessere dig, da vi i Gentofte hjemmesygepleje område 1 lige nu søger en engageret sygeplejerske, der kan indgå i vores dygtige planlæggerteam.

Om stillingen

Som sygeplejerske med planlæggerfunktion bliver du en nøgleperson i vores team på 25 udekørende sygeplejersker. Du kommer til at indgå i et planlæggerteam med 3 andre erfarne planlæggere. Du får ansvar for at koordinere ressourcer, sikre kontinuitet i borgerforløb og planlægge besøg, samtidig med at du bringer din sygeplejefaglige viden i spil.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • at sikre, at borgerne så vidt muligt oplever sammenhængende og effektive forløb gennem nøje planlagt, koordinerede og opdaterede kørelister
  • at håndtere opstart af nye borgere og sikre at rette SUL-indsatser planlægges og bestilles til sygeplejen eller hjemmeplejen
  • at samarbejde med hjemmeplejegrupper, specialkonsulenter, visitationen og andre faggrupper for at skabe helhedsorienterede løsninger
  • at bidrage med klinisk sygepleje og faglig sparring til kolleger og samarbejdspartnere
  • at bevare overblikket og finde løsninger i pressede situationer

Du vil få en vigtig rolle i at bygge bro mellem planlægning og praksis, og skabe en hverdag, hvor ressourcer og opgaver går op i en højere enhed – til glæde for både borgere og kolleger.

Vi leder efter dig, der:

  • har solid klinisk erfaring og gerne kendskab til planlægning i KMD Nexus eller lignende systemer
  • trives med at strukturere og prioritere opgaver, og kan holde hovedet koldt i akutte situationer
  • brænder for tværfagligt samarbejde og kan formidle klart og anerkendende til både kolleger og borgere
  • ser værdien i en læringskultur og ønsker at bidrage til udvikling på arbejdspladsen

Vi tilbyder:

  • en varieret hverdag, hvor din indsats har direkte betydning for borgernes trivsel
  • mentorordning og en skræddersyet onboarding, der sikrer en god start
  • en arbejdsplads med fokus på trivsel, godt arbejdsmiljø og faglig sparring
  • mulighed for at udvikle dine kompetencer både sygeplejefagligt og organisatorisk

Det praktiske:

  • Arbejdstiden er fra kl. 7.00 eller 7.45 til 15.45 på hverdage. Derudover vil du have vagt hver 4. weekend.
  • Du vil have ca. 10 arbejdsdage på en 4 ugers periode hvor du er udekørende sygeplejerske.
  • Stillingen er på fuldtid (37 timer).
  • Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og med principperne for Ny Løn
  • Startdato: 1. August 2025 eller efter aftale

I Gentofte Hjemmepleje er vi ca. 400 medarbejdere, der arbejder med pleje, omsorg og praktisk hjælp hele døgnet med borgeren i centrum. Vi er én samlet hjemmepleje opdelt i 4 områder og prioriterer faglighed, trivsel og kollegial sparring højt.

Gentofte Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Du er velkommen til at komme forbi til en uforpligtende samtale.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex