Om jobbet

Du vil få ansvar for Hospitalets skiltning og vores dokumentation af div. forsyninger. Vi lægger vægt på uddelegering af ansvar, og hvor din indsats og dine kompetencer er et vigtigt bidrag for hospitalets drift.

Stillingen er fuld tid.

Om afsnittet

Teknisk Afsnit på Sjællands Universitetshospital Køge varetager drift- og vedligehold af bygninger, energiforsyninger og tekniske installationer. Som en del af Teknisk Afsnit vil du få mulighed for at være med i den fortsatte udvikling af Sjællands Universitetshospital

som i de kommende år vokser fra 65.000 m2 til 195.000 m2 hospital.

Mange arbejdsopgaver vil ændre karakter i takt med at de nye bygninger ibrugtages, og ny teknologi erstatter hidtidige arbejdsopgaver.

Vi lægger stor vægt på at omgås hinanden på en udadvendt, hjælpsom og humoristisk facon. De seneste år har vi arbejdet med kulturmål som tillid, ejerskab, samarbejde og åbenhed, og vi forventer at du deltager aktivt i det fortsatte arbejde med udviklingen af afdelingen. Du får 40 søde kollegaer, med hver deres uddannelse indenfor administration, bygge og anlæg.

Om dig

Du har meget gerne erfaring med skiltning og tegningsopgaver i en driftsorganisation, herunder REVIT, AutoCAD, Signagent og vedligeholdelse af arkiver. Vi søger dig som har lyst til at have en stor kontaktflade til kolleger i driftsafdelingen, og samtidig har et stort servicegen idet du også vil skulle gøre en forskel for vores kolleger på hospitalet.

Vi forestiller os

  • at du er uddannet Teknisk Designer og god til Revit og Autocad 2D
  • at du har udpræget ordenssans
  • at du har kendskab til Dalux og Signagent
  • at du er mødestabil og tager ansvar.
  • at det er naturligt for dig at arbejde målrettet og systematisk

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex