Så har vi nogle dejlige børn og et stærkt team, som mangler dig! 😊

Vi vokser og har derfor brug for endnu en dygtig og omsorgsfuld lærer med linjefag i dansk til vores 1. årgang på Ølstykke Skole, afd. Søhøj.

I vores indskoling har vi rigtig mange to-voksen-timer, og du vil blive en del af et professionelt læringsfællesskab bestående af lærere og pædagoger, der i fællesskab arbejder for, at eleverne trives og bliver så dygtige, som de kan.

På afd. Søhøj har vi en vision om at skabe en skole, der giver vores elever mod på livet og lyst til at lære mere – en skole, som vi er stolte af, og som vi ikke har lyst til at gå hjem fra.

Vi arbejder med udgangspunkt i low arousal og bl.a. med co-teaching som metode i samarbejdet omkring to-voksen-timerne, hvor lærere og pædagoger indgår i et ligeværdigt samarbejde. Vi sætter fællesskabet højest og prioriterer at arbejde på tværs af hele afdelingen, fordi flere fællesskaber giver flere venskaber.

Hos os vægtes relationskompetencen og teamsamarbejdet særdeles højt, da vi tror på, at netop dette giver de bedste deltagelsesmuligheder for eleverne. Hos os er det børnene, der er omdrejningspunktet, og vores børnesyn og værdier ses tydeligt i vores tilgang til børnene i hverdagen.

Vi er organiseret i selvstyrende teams, som i fællesskab løfter både undervisningsopgaven og alle de øvrige arbejdsopgaver, der er relateret til undervisningsopgaven. Hos os betyder det, at vi er ”sammen om opgaven”.

Vi prioriterer den pædagogiske drøftelse og har gode muligheder for sparring med vores stærke vejlederkorps, som også faciliterer spændende og lærerige forløb i klasserne.

Vi er en del af Ølstykke Skole, som består af to afdelinger: Maglehøj med ca. 500 elever og Søhøj med ca. 540 elever.

Arbejdsforhold: Vi har i Egedal Kommune en lokalaftale, der sikrer god tid til forberedelse. Tiden til den individuelle forberedelse placeres inden for normal arbejdstid, og lærerne kan henlægge denne tid til andre steder end på skolen. Der er fast mødedag tirsdage til kl. 16.00, og den øvrige arbejdstid kan være fleksibel.

Vil du vide mere, kan du kontakte:

📞 Afdelingsleder Maiken Duus Rasmussen på 7259 8518
📞 Afdelingsleder Charlotte Carlsson på 7259 8707

Yderligere informationer
Du kan læse mere om Ølstykke Skole på: https://oelstykke-skole.aula.dk/

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelsen.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning via ansøgningslinket senest den 22. maj 2025. Vi afholder samtaler løbende. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2025.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex