Logopæd til barselsvikariat ved PPR Svendborg og Ærø
Barselsvikariat på 35 timer ugentligt med start den 1. september 2025
En af vores dygtige logopæder går på barsel, og vi søger derfor en barselsvikar med start 1. september 2025.
Brænder du for at arbejde bredt med børn og unge med kommunikative-, tale-, sproglige- og auditive vanskeligheder, og har du stærke faglige kompetencer? Så er det dig, vi søger!
Stillingen omfatter primært opgaver på almenområdet, og opgaverne spænder vidt, idet der er tale om generalistfunktion i distrikt med betjening af alt fra dagpleje til udskoling.
Dine opgaver bliver bl.a. at undersøge henviste børn med henblik på etablering af den nødvendige logopædiske intervention i form af rådgivning, vejledning, udredning og undervisning.
I PPR Svendborg og Ærø arbejder vi ud fra Svendborg Kommunes børne- og ungepolitik, som bl.a. lægger vægt på sunde og stærke fællesskaber, tværgående samarbejde og mangfoldige læringsmiljøer. Derfor er vi tæt på praksis og arbejder konsultativt med fokus på både læringsmiljø og individ, og vi vægter tæt samarbejde med både forældre og fagpersoner højt, idet vi gennem fælles indsatser kan lykkedes med at skabe udvikling for børn og unge. Ligeledes lægger vi vægt på et tæt og stærkt tværfagligt samarbejde internt på PPR for at sikre helhed i opgaveløsningen og kvalificere vores indsatser.
PPR Svendborg og Ærø er en stabil, dynamisk og selvstændig organisation i en udviklingsorienteret Skole- og Uddannelsesafdeling, der betjener Svendborg og Ærø kommuner i et tæt samarbejde med alle øvrige faggrupper på børne- og ungeområdet. PPR Svendborg og Ærø består af 58 dygtige, engagerede og samarbejdsorienterede medarbejdere, herunder lederteam, administration, logopæder, DSA-konsulenter, psykologer, pædagogiske konsulenter samt ergo- og fysioterapeuter.
Som vores nye medarbejder matcher du gerne flere af følgende kompetencer og kvalifikationer:
- Du har viden om og gerne erfaring med logopædisk rådgivning og vejledning til pædagogisk personale og forældre
- Du har erfaring med planlægning og udførelse af logopædisk undervisning
- Du brænder for det logopædiske arbejde med børn og unge i læringsmiljøerne
- Du har en teamplayer-indstilling med interesse for at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere
- Du har et godt overblik og kan arbejde både selvstændigt og i teams
- Du ønsker at dele viden og erfaringer og derigennem bidrage til videreudviklingen af det logopædiske område
- Du evner at formidle viden både mundtligt og skriftligt
- Du er uddannet audiologopæd eller logopæd
Vi tilbyder:
- En spændende og dedikeret arbejdsplads med fokus på kvalitet og et stærkt fagligt miljø
- En bred vifte af arbejdsopgaver i en travl og indholdsrig arbejdsdag med mulighed for påvirkning af egen arbejdssituation
- En logopæd-faggruppe med engagerede kollegaer, som alle er optaget af vidensdeling og udvikling
- En afdeling der stiller skarpt på at arbejde tværfagligt
- Et godt arbejdsmiljø med høj grad af medbestemmelse og mulighed for sparring
- En positiv arbejdskultur med fokus på kollegialt fællesskab og sammenhængskraft
- Et lederteam, der har fokus på at skabe psykologisk tryghed og gode rammer og arbejdsvilkår for den enkelte medarbejder
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Tiltrædelse 1. september 2025. Arbejdsstedet er PPR Svendborg og Ærø, Centrumpladsen 7, 2. sal, 5700 Svendborg.
Der indhentes straffe- og børneattest.
Ansøgningsfrist 9. juni 2025 kl. 12.00, ansøgningen sendes elektronisk. Du bedes vedlægge kopi af eksamensbevis, anden relevant dokumentation, udtalelser samt information om referencer.
Samtaler forventes afholdt den 20. og 23. juni 2025.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Leder for logopæd- og DSA-området Niels Thybæk-Hansen på telefon 24 45 73 24.
Læs mere om organisationen på www.pprsvendborg.dk
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
Kørekort:
B Almindelig bil
Egen bil:
Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex