Plejehjemmet Abildgården søger fysioterapeut som sommerferieafløser
Om jobbet:
Plejehjemmet Abildgården har i alt 27 boliger. Vi arbejder i et stort team fordelt på 3 etager.
Vi arbejder rehabiliterende. Vi har som team en stor og vigtig opgave i at forhindre ensomhed. Vi arbejder alle i teamet på at skabe naboskaber og fællesskaber på kryds og tværs mellem vores beboere. Vi er fagligt stolte og ærekære i vores arbejde.
Vi søger en fysioterapeut som ikke ”bare” er en udøvende sundhedsfaglig fysioterapeut, men også en "handymand" forstået på den måde at du deltager i alle aktiviteter både før, under og efter afviklingen. Du er frisk, når der skal tændes grill eller bål og du er chauffør, når vi tager ud i det blå o.s.v.
Du skal have øje for det enkelte menneske og brænde for at være med til at gøre plejehjemmet til ” et hjem, hvor beboerne er herre i eget liv” og hvor hele personalegruppen uanset uddannelse tager del i det gode hverdagsliv.
Sidst men ikke mindst så samarbejder vi i teamet og hjælper hinanden gode.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.
Din profil:
- Kan leve op til MSO's stillingsbeskrivelse for fysioterapeuter
- Kan agere ifølge gældende retningslinjer og instrukser
- Kan dokumentere på et fagligt og lovmæssigt grundlag
- Er fleksibel, kan bevare overblik og optræde fagprofessionelt
- Er positiv og udadvendt
- Trives med udfordringer
- Er troværdig, respektfuld og engageret og har en anerkendende tilgang til både borgere, pårørende og kollegaer.
Derfor skal du vælge os:
Fordi vi har et stærkt fokus på det gode hverdagsliv.
Du vil få dygtige og stabile kollegaer, som ikke er bange for at tænke utraditionelt.
Vi investerer i din faglige og personlige udvikling.
Fordi du gerne - sammen med beboere, familie, venner og engagerede kollegaer – vil medvirke til at gøre Plejehjemmet Abildgården til byens bedste plejehjem og sted at arbejde.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. juli 2025.
Der er tale om et sommerferievikariat i perioden 1. juli 2025 til 31. august 2025.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Charlotte Sørensen på tlf: 5157 5808 eller på mail: chso@aarhus.dk.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 1. juni 2025.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler hurtigst muligt derefter.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex