Servicemedarbejder til Rådhusdriften på Esbjerg Rådhus
Rådhusets servicefunktion søger en ny medarbejder.
Den nye medarbejder bliver primært ansat som pedel, men skal også afløse ved Informationen i gennemsnit et par dage om ugen.
Ansættelse fra den 1. august 2025.
Informationen og Servicefunktionen hører under Personale & Udvikling og er kommunens ansigt udadtil. Vi har samarbejdsflader med alle dele af kommunens organisation, herunder vores politikere og ikke mindst vores borgere. Vi er i alt 15 ansatte.
Servicefunktionen har en bred opgaveportefølje, og det er vores vision at skabe den bedst mulige oplevelse for husets brugere og borgere – hver gang! Så ansvar og ejerskab for husets fremtræden og den gode service med et smil, selv når det går rigtig stærkt, er nøgleord for alle i teamet.
Der må forventes aftenarbejde en gang imellem – primært i Informationen, og det er vigtigt, at du er fleksibelt indstillet ift. arbejdstider samt indstillet på et højt arbejdstempo og mange skridt i hverdagen. Planlægning af aftenarbejde sker som udgangspunkt altid i god tid og i fællesskab i teamet.
Jobbeskrivelse
- Viceværtsopgaver – drift og vedligehold af vore administrative bygninger
- Medvirke ved flytning af administrative arbejdspladser
- Flagning på flagdage
- Tilsyn og vedligehold af inventar
- Medansvarlig for husets fremtræden
- Kundebetjening i Informationen primært i åbningstiden
- Brug af IT-systemer til bl.a. opgavestyring og dokumentation
- Deltagelse i relevant kompetenceudvikling
Dig og dine kompetencer
- Det er vigtigt, at du er udadvendt og godt kan lide at betjene kunder
- Du har erfaring med teknisk service, gerne fra lignende stilling som rådhusbetjent, pedel el.lign. En håndværksmæssig baggrund vil være en fordel.
- Du er teknisk begavet med gode IT-kompetencer.
- Du kan holde hovedet koldt og fungerer godt i pressede situationer
- Du skal være positiv, smilende, serviceminded og en teamplayer.
- Du er naturlig energisk og trives med mange bolde i luften
- Du er i fysisk god form
- Du er engageret, motiveret og initiativrig
- Du evner at reflektere over og udvikle egen praksis og egne kompetencer
- Du skal være god til at kommunikere i både skrift og tale og hvis du kan forstå og tale engelsk og tysk er det en fordel.
- Alm. kørekort kategori B påkræves
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte serviceleder Finn Larsen tlf. 27 24 12 11, eller på mail fila@esbjerg.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist:
15. maj 2025
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex