Bryndum Skole SFO søger pr. 1. august en pædagog på 32 timer i fast stilling
Bryndum Skole er en ambitiøs skole med ca. 475 elever, præget af stort engagement og en stærk udviklingsånd. Skolen ligger i grønne omgivelser tæt på skov, søer og engområder, der aktivt inddrages i undervisningen og SFO’en. Vi arbejder med høje faglige standarder og har fokus på kultur, læring og sundhed.
På Bryndum Skole tror vi på, at læring og trivsel opstår i fællesskabet. Vi møder vores elever med tillid, tydelighed og høje forventninger og ser dem som nysgerrige og kompetente individer, der aktivt deltager i deres skoleliv. Vi skaber de bedste betingelser for elevernes udvikling ved at:
- Etablere trygge og inkluderende fællesskaber, hvor alle elever føler sig set og engageret.
- Tilbyde varierende og motiverende læringsformer, der fremmer læringslyst.
- Støtte elevernes dannelse gennem medansvar, nysgerrighed og refleksion.
- Arbejde tæt sammen med forældre og aktører omkring eleverne for at styrke deres udvikling.
Vi søger en pædagog, som sætter børnenes udvikling og trivsel gennem leg og fællesskab højt. Du bliver primær pædagog i vores 2.årgang. Vi arbejder tæt sammen i årgangsteams, hvor du har et meget tæt samarbejde med de øvrige pædagoger og lærere. Du har erfaring med klasserumsledelse og meget gerne en specialpædagogisk viden. Vi tror på, at elever lærer og trives bedst, når de mødes som hele mennesker – i et fællesskab, der udfordrer og støtter dem i deres vækst.
Du skal have lyst og interesse i at sætte mange sjove aktiviteter i gang for børnene om eftermiddagen, i SFO’en, på legepladsen og i hallen. Vi har stort udeområde, hvor der er plads til mange forskellige udendørsaktiviteter. Du vil have en central rolle i SFO´en. Hen over året har vi forskellige arrangementer, hvor du skal være med til at planlægge, gennemføre og evaluere dem.
Kan du svare ja til følgende profil:
- Er pædagoguddannet
- Har gode samarbejdsevner og vil det professionelle læringsfællesskab i dit team
- Er tydelig, kan sætte grænser og arbejder anerkendende
- Er tydelig i din professionelle kommunikation
- Har fokus på børnenes trivsel, kan observere og bruge dette i samarbejdet
- Har humor, er åben for forandring og ser muligheder frem for begrænsninger
Vi kan tilbyde:
- Glade og forventningsfulde elever og forældre
- Et spændende og alsidigt job med kompetente og arbejdsomme kollegaer
- En skole med høj faglighed
- En bred vifte af samarbejdspartnere
- En arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Nanna Øhlenschlæger på tlf. 21 53 35 35.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist:
14. maj 2025
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex