Medarbejder med social- eller sundhedsfaglig baggrund søges til Botilbuddet Hindhøjen Hus 2 i Hinnerup
Om os: Botilbuddet Hindhøjen Hus 2 er beliggende i Hinnerup, hjertet af Østjylland, med let adgang til E45, bus- og togruter. Her bor otte voksne med varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne i alderen 35-56 år. Alle borgere er blinde eller svagtseende og har forskellige behov og ressourcer. Enkelte kan udvise selvskadende og mild udadreagerende adfærd. Vi har skiftende arbejdstider, inklusive aften-, dag- og weekendarbejde.
Vi søger en kollega, der
- har erfaring med og lyst til arbejdet med voksne udviklingshæmmede i botilbud
- har en faglig tilgang med fokus på borgernes ressourcer
- har kendskab til og erfaring med medicinhåndtering
- har fokus på etik i sin faglige tilgang
- kan bevare roen og overblikket i en urolig og udfordrende hverdag
- kan formulere sig både skriftligt og mundtligt i faglige termer
- kan indgå i fagfællesskaber og arbejde på tværs af faggrænser
- kan tage lederskab og give følgeskab til både borgere og kolleger.
Dine personlige kvalifikationer
- Du har overblik og kan arbejde selvstændigt.
- Du kan reflektere over egen og andres praksis – og dele refleksionerne.
- Du er fleksibel, ansvarlig og løsningsorienteret.
- Du støtter loyalt op om beslutninger, som er taget i fællesskab.
- Du skaber de bedste resultater ud fra fagligt definerede mål og metoder.
- Du kan se det store i det små – du har sans for detaljen og kan bevare overblikket.
Vi tilbyder
- en spændende borgergruppe med mange forskellige ressourcer og udfordringer
- et hus, hvor individet og udvikling er i centrum, præget af en positiv tilgang
- en kompetent kollegagruppe sammensat af flere faggrupper med fokus på etik og faglighed
- viden om synsnedsættelser, synspædagogik og forflytninger
- en arbejdsplads, som er en del af en stor organisation i udvikling
- at blive en del af en personalegruppe med bred faglig viden, og som vægter at passe vores arbejde og passe på hinanden.
Ansættelsesvilkår: Løn- og ansættelsesvilkår er i overensstemmelse med gældende overenskomst og vil blive fastsat efter kvalifikationer og forhandling med den relevante fagforening.
Ansøgningsfrist: Ansøgningsfristen er den 31. maj 2025. Vi afholder samtaler løbende, og vil derfor forbeholde os retten til at ansætte, hvis den rette kandidat ansøger.
Nærmere oplysninger: Afdelingsleder Stefan Buch Nielsen, tlf. 21 18 87 56.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex