Gentofte Kommune søger to lærere til juniormesterlæreordningen
Vi søger to lærere til fastansættelse pr. 01/07-2025
Så hvis du brænder for udvikling, har en stærk faglighed og har blik for den enkeltes udvikling, så se her.
Som lærer på juniormesterlæreordningen får du en unik mulighed for at være med til at planlægge og udvikle en helt ny skoleform. En skole, der henvender sig til elever, som trives og motiveres i en mere praktisk skoledag, hvor teori og praksis går hånd i hånd. Vi søger to lærere, der sammen kan dække naturfagene i udskolingen, matematik, dansk og engelsk, og som brænder for at skabe en anderledes og meningsfuld hverdag for vores juniormesterelever.
Vi ønsker at sammensætte et stærkt team bestående af 2 lærere, der kan løfte opgaven sammen og støtte hinanden i at gøre juniormesterlæreordningen til noget særligt. Derfor leder vi efter dig, der:
- Er udviklingsorienteret og har lyst til at sætte dit eget præg på juniormesterlæreordningen.
- Er optaget af at skabe tætte relationer til hver enkelt elev og mestre arbejdet med gruppedynamikker.
- Brænder for det faglige, har en høj faglig barre og kan levere undervisning på et solidt niveau til alle elever.
- Kan motivere og engagere eleverne gennem en anderledes og praktisk tilgang til læring.
- Har lyst til at tage rollen som kontaktlærer, hvor du bygger tætte relationer til elever og samarbejder indgående med deres forældre.
- Ønsker at skabe et læringsmiljø, hvor elever trives og motiveres i en mere praktisk ramme.
Om dig og os
Sammen skal vi skabe en skole, hvor eleverne ikke bare lærer, men også oplever, at deres faglige og personlige udvikling betyder noget. Du får mulighed for at præge både undervisningen og kulturen i juniormesterlæreordningen fra starten – i tæt samspil med dine kolleger.
Har du mod på opgaven, og er du klar til at tage del i denne spændende rejse? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Du kan læse mere om juniormesterlæreordningen på: Udskolings- og gymnasieforløb - Gentofte Kommune
Yderligere oplysninger eller øvrige henvendelser kan ske til afdelingsleder for udskolingen på Tranegårdskolen, Jens Guldbrand Karstoft på 28761234 eller jgk@gentofte.dk
Hvis du vil vide mere om Udskolingshuset i Gentofte Kommune eller har lyst til at besøge det, kan du kontakte Leder af Udskolingshuset, Amanda Lundberg Kelly, på 91175711 eller auk@gentofte.dk
Løn- og ansættelsesvilkår:
Som lærer på juniormesterlæreordningen bliver du formelt i en del af Tranegårdskolen, men du vil have de fleste af dine arbejdsopgaver i Udskolingshuset.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse indhentes udvidede straffe- og børneattester
Ansøgningsfrist og samtale:
Ansøgningsfristen er fredag d. 28.05.2023
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex