Klejnsmed

Byg, svejs og skab maskiner, der gør en forskel

Vil du bruge dit håndværk på store konstruktioner, solide løsninger og maskiner, der skal holde til virkeligheden?

Hos Haarup Maskinfabrik bygger vi robuste blandingsanlæg til betonindustrien – og vi har brug for en dygtig klejnsmed, der vil være med til at få tingene til at spille. Her får du varierede opgaver, faglig stolthed og frihed til at tage ansvar for dit arbejde.

Hvad kommer du til at lave?

Du bliver en del af vores blanderproduktion, hvor I er et team på 6–8 kolleger. Sammen fremstiller I halvfabrikata, tilbehør og større konstruktioner til vores kvalitetsblandere på fabrikken i Hårup.

Din hverdag byder på klassiske smedediscipliner og masser af variation – blandt andet:

  • Opbygning og tilpasning af større konstruktioner og maskindele
  • Svejsning og valsning
  • Montage og andet alsidigt smedearbejde

Det er dig, vi leder efter

Du er fagligt nysgerrig, går op i godt håndværk og tager ansvar for, at opgaven bliver gjort ordentligt færdig.

  • Du er uddannet klejnsmed – eller har en relevant uddannelse og erfaring med varieret smedearbejde
  • Du har blik for detaljen og sætter en ære i kvalitet
  • Du arbejder selvstændigt, men trives også som en del af et team
  • Du møder kolleger og opgaver med en positiv indstilling
  • Du bor i rimelig køreafstand fra Haarup Maskinfabrik

Det får du hos os

  • Grundig oplæring og en god start
  • En afvekslende hverdag, hvor du kan præge, hvordan opgaverne løses
  • Dagarbejde med flextid og gensidig fleksibilitet
  • Frihed under ansvar og tillid til, at du tager ejerskab
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi passer på hinanden
  • En velfungerende personaleforening
  • God løn, pension og ordentlige arbejdsvilkår
  • En sund virksomhed i vækst – nationalt og internationalt – med fokus på grøn omstilling

Skal vi tage en snak?

Har du lyst til at blive en del af Haarup?

Kontakt produktionschef Claus Pedersen på 22 94 32 84 eller cp@haarup.dk – så tager vi en uforpligtende snak.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.