Proaktiv projektleder søges til ungeprojekt

Frivilligcenter Langeland søger en engageret og gennemslagskraftig projektleder til 2 ½ årige projekt ”Ung med vilje – fremtidens ungefællesskaber i ø-kommune”.

Projektet har til formål, sammen med lokale unge og foreningslivet, at udvikle og afprøve nye måder unge engagerer sig på indenfor det frivillige felt. Der vil være samarbejde med foreningslivet om at styrke frivilligheden lokalt, så unge oplever, at de er en del af fællesskaber og meningsfulde fritidsinteresser. Projektet er støttet økonomisk af Nordea-fonden.

Dine opgaver:

  • Gennem opsøgende arbejde skabe kontakt til unge (15-29 år)
  • Opsøge og samarbejde konstruktivt med foreningslivet på Langeland, uddannelsesinstitutioner og relevante kommunale instanser
  • Arbejde tæt sammen med og koordinere to ansatte unge-koordinatorer i projektet
  • At synliggøre projektet via events, oplæg og SoMe
  • At gennemføre opkvalificering og workshops i samarbejde med eksterne konsulenter
  • Omsætte ideer til handling og foretage erfaringsopsamling på igangsatte aktiviteter, så projektets erfaringer kan omsættes til en blivende How-to-guide
  • At være ansvarlig for den digitale platform Socialkompasset
  • At tage del i løsningen af centerets kerneopgave herunder yde rådgivning og sparring til lokale borgere og foreninger omkring frivilligt arbejde, foreningsdrift, fællesarrangementer o.l.
  • Løbende ad hoc-opgaver knyttet til driften af huset

Din profil

Forskellige uddannelsesmæssige og jobmæssige baggrunde kan kvalificere dig til jobbet som projektleder.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med projektledelse og kan arbejde selvstændigt og proaktivt
  • Gerne erfaring i at arbejde med alle slags unge i alderen 15-29 år
  • Kan kommunikere klart og inspirerende mundtligt og skriftligt med øje for de forskellige målgrupper, og stærk i formidling på SoMe
  • Er opsøgende, respektfuld og tillidsfuld i samarbejdet med unge samt interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder især de frivillige og frivillige organisationer.
  • Er en dygtig facilitator som kan involvere og engagere unge, samarbejdspartnere og civilsamfund
  • Er god til at strukturere og planlægge dit arbejde, kan have mange bolde i luften og går kreativt til dine opgaver
  • Kan bevare overblikket og håndtere hvis udviklingen i projektet ikke går som planlagt samt ændre kurs, når det er nødvendigt

Vi tilbyder dig:

  • Afvekslende opgaver med høj grad af medbestemmelse
  • Et tæt samarbejde og sparring med centerleder
  • Mulighed for faglig udvikling via kurser og anden opkvalificering
  • Et godt kollegialt sammenhold, hvor tonen er uformel, og hvor vi er gode til at opmuntre og støtte hinanden

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en tidsbegrænset ansættelse på 30-37 t/u. frem til 30. juni 2029. Løn og ansættelse sker på individuelle vilkår efter aftale. Arbejdstiderne er fleksible, aften- og weekendarbejde må forventes, med mulighed for at tilpasse en stor del af tiden.

Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet.

Arbejdspladsen er Frivilligcenter Langeland, Fredensvej 1A, 5900 Rudkøbing

Sådan søger du stillingen:

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Frivilligcenter Langelands centerleder Lene Elinor Jørgensen, på tlf. 2234 4533 man.-tors. kl. 10-12 eller mail lj@fcll.dk.

Læs mere på www.frivilligcenterlangeland.dk

Ansøgningsfrist d. 1 dec. 2027. Ansættelsessamtaler holdes løbende

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.