Servicemontør til Sydjylland - Fyn

Vi søger en servicemontør til serviceopgaver, vedligeholdelse og reparationer af vores kunders automatiske indgangsdøre primært i Sydjylland og på Fyn. Din bopæl vil være ideel i Trekantområdet eller på Fyn

Er du selvstændig, serviceminded, og trives du i et job med stor frihed hvor kunderne har høje forventninger, så er det dig vi søger.

Arbejdsopgaverne bliver sendt digitalt og du kører direkte ud til kunderne fra din bopæl i vores servicebil. Du kommer til at arbejde på skiftende adresser. Du er teknisk godt funderet og har interesse for at gennemgå og udbedre fejl på teknisk udstyr samt udarbejde nødvendig dokumentation.

Vi er med over 100 medarbejdere Danmarks største producent, distributør og serviceleverandør til automatiske dørsystemer. Vores kunder er blandt andet er dagligvarebutikker, supermarkeder, butikscentre, hospitaler, medicinalindustrien, offentlige institutioner, kontorbygninger, virksomhedsdomiciler, lufthavne m.m.

Din profil:

  • Du har måske en baggrund som mekaniker, elektriker eller en anden relevant faglig baggrund?
  • Du har måske allerede erfaring som montør eller erfaring med automatiske døre?
  • Du trives i en varieret hverdag med tekniske løsninger
  • Du har erfaring med kundebetjening eller har ventet på muligheden?
  • Du kan indgå i en vagtordning
  • Du har Kørekort minimum B og en ren straffeattest

Vi tilbyder:

  • Et spændende og alsidigt job med god mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et team af dygtige og engagerede kollegaer i en virksomhed med højt aktivitetsniveau
  • Et selvstændigt job med direkte kontakt til vores kunder
  • Den nødvendige oplæring som sker gennem vores uddannelsesprogram
  • Et job med frihed og en lønpakke med pension, sundhedsforsikring, fritvalgskonto, servicebil, telefon m.m.

Vi behandler henvendelser løbende og afholder samtaler i november 2026.

Send din ansøgning/ CV, mærket ”Servicemontør Syddanmark - Fyn” til HR@tormax.dk.

TORMAX installerede Europas første automatiske dør i 1951, og er i dag en førende international producent af automatiske dørsystemer med 20 datterselskaber og 500 distributionspartnere.

TORMAX er en underdivision af Landert Group, en uafhængig familieejet virksomhed, karakteriseret af innovation, kvalitet og ægte entreprenørskab. Landert Group blev grundlagt i 1924 med hovedkvarter i Bülach nær Zürich, og beskæftiger nu mere end 1000 personer på tværs af de to divisioner TORMAX (automatiske dørsystemer) og SERVAX (kundetilpassede elmotorer).

TORMAX Danmark A/S har været på markedet i næsten 50 år, og er i dag markedsleder med to afdelinger og en Dansk fabrik.