
Værkstedsmontør
Er du stærk i mekanik, hydraulik og fejlfinding og kan du lide at få tingene til at virke? Vil du gerne være en del af Nordens største forhandler af JLG lifte?
Vi søger en dygtig og engageret værkstedsmontør til vores værksted i Odense, hvor du bliver en vigtig del af teamet, der sikrer vores kunder hurtig og professionel service.
Dine opgaver vil blandt andet være reparation, service, fejlfinding og lovpligtige årseftersyn på lifte og teleskoplæssere. Du kommer til at arbejde med både mekaniske, hydrauliske og elektriske problemstillinger, og du får mulighed for løbende at udvikle dine kompetencer gennem kurser og efteruddannelse.
Vi forestiller os, at du har en baggrund som entreprenørmekaniker, landbrugsmekaniker, hydraulikmekaniker, smed eller tilsvarende. Det vigtigste er dog, at du har teknisk forståelse, er løsningsorienteret og sætter en ære i at levere et ordentligt stykke arbejde.
Du bliver en del af et erfarent og stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på både kvalitet, kunder og arbejdsglæde.
Er du den rigtige, så lander du i en ressourcestærk virksomhed med et stabilt, professionelt bagland. Vi stiller store krav til din indsats og gør alt for, at du lykkes. Stillingen er 37 timer med pensionsordning og sundhedsforsikring. Opstart hurtigst muligt, men vi venter gerne på de rette.
Lyder det som en stilling for dig? Så send din ansøgning & dit CV til Morten Lissner via ansøgningsknappen og ring også gerne inden da og få svar på eventuelle spørgsmål. Du fanger Morten på 30 91 87 50.
Lissner / JLG Denmark blev etableret i 2003 og har siden udviklet sig til landets næststørste virksomhed indenfor salg og service af lifte, teleskoplæssere og kraner. Vores servicebiler kører over hele landet. Lissner er forhandler af JLG, Hinowa, AUSA, UNIC og Bronto. Vi er i dag ca. 25 ansatte og har en årlig omsætning på DKK +100 mio.
NB: Alle ansøgninger behandles 100% fortroligt. Af hensyn til GDPR ønsker vi ikke at modtage CPR-nummer, helbredsmæssig historie eller info om politisk eller religiøs overbevisning.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.