
Studerende til kundeservice - din chance for at få relevant erfaring i en bank!
Er du klar til et spændende studiejob, hvor du kan kombinere dit studie med praktisk erfaring i en bank?
Coop Bank søger en engageret studerende til kundeserviceteamet, som har minimum 2 år tilbage af studiet.
Kundeservice er bankens hjerte, og her vil du møde vores kunder primært på telefonen, men også via mail/netbank. Med ca. 15 timer om ugen er det et perfekt job for dig, der brænder for kundeservice og bank, samtidig med at du kan passe dit studie.
Du kommer til at indgå i en travl hverdag med søde, dygtige og hjælpsomme kolleger, der vægter samarbejde og feedback.
Banken er fleksibel med vagter i forhold til dit studie og eksaminer. Og skal du i praktik i forbindelse med eks. dit finansstudie, så vil der være mulighed for at afvikle praktikperioden i banken, dog tidligst fra januar 2028.
Arbejdstiden vil ligge på hverdage mellem kl. 8.30 og 17.00. Der kan dog i spidsbelastningsperioder, primært omkring den 1. i måneden, være mulighed for weekend eller aftenarbejde.
Hvad indebærer jobbet?
Som en del af vores kundeserviceteam får du mulighed for at:
Tale med kunder: Du vil besvare opkald og proaktivt hjælpe kunderne med alt fra NemKonto, netbank og mobilbank til lån og kreditter.
Skabe værdi: Gennem samtaler skal du gøre kunderne opmærksomme på de mange ydelser, vi tilbyder kunderne i Coop Bank.
Lære og udvikle dig: Du får grundig oplæring og opbygger en bred viden om bankens produkter, så du kan levere service af højeste kvalitet til kunderne.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der:
- er en glad og smilende person med godt humør, som elsker at have travlt og tale med mennesker.
- studerer Finansøkonom, Finansbachelor eller anden relevant uddannelse og har min. 2 år tilbage af din uddannelse.
- er fleksibel og kan arbejde hele eller halve hverdage mellem kl. 8.30 og 17.00 (med mulighed for aften- og weekendvagter i spidsbelastningsperioder).
Hvorfor Coop Bank?
Vi er en ambitiøs digital bank, hvor alle kender hinanden og hjælper hinanden. Her er nogle grunde til, at du skal vælge os:
Fleksibilitet: Vi tilpasser arbejdstider, så de passer til dine eksamener, da vi ved, at din uddannelse har førsteprioritet.
God stemning: Vi værdsætter et positivt arbejdsmiljø og har fokus på teamwork samt på den gode kundeoplevelse og ikke mindst på at skabe merværdi for kunderne!
Læring: Du får et unikt indblik i bankens produkter og processer og vil være en del af et team, der virkelig engagerer sig i at løfte hinanden.
Timelønnen: udgør 201,94 kr. inkl. pension og hertil kommer løbende udbetaling af 6. ferieuge og omsorgsdage samt feriegodtgørelse og årlig udbetaling af ekstra overenskomstferietillæg på 2,25 %.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning til job@coopbank.dk og bliv en del af Coop Bank-familien!
Vi glæder os til at høre fra dig!