
Associate Account Manager
Drømmer du om en karriere inden for salg, relationer og kundeudvikling?
Vi søger en ambitiøs og energisk Associate Account Manager, der ønsker at udvikle sig i krydsfeltet mellem account management og salg.
Om Link Logistics
Link Logistics er en international logistikvirksomhed, der skaber integrerede transportløsninger på tværs af landegrænser. Vi har kontorer i Danmark, Sverige, Norge og USA og er mere end 300 medarbejdere.
I mere end 20 år har vi været en foretrukken logistikpartner, der leverer fleksible services og effektive løsninger til vores kunder.
Vores succes bygger på en kombination af høj kvalitet, personlig service og engagerede medarbejdere, der er løsningsorienterede, tager ansvar og sætter en ære i altid at finde en vej frem.
Vi bygger stærke relationer til vores kunder, tager ansvar for verden omkring os og skaber en arbejdsplads, hvor medarbejdere trives, samarbejder og udvikler sig.
Om jobbet
Du får ansvaret for en portefølje af vores mindre kunder og bliver deres primære kontaktperson. Porteføljen består af en blanding af B2B- og B2C-kunder, så du får mulighed for at prøve kræfter med både webshops, produktions- og industrivirksomheder. Din opgave bliver at skabe stærke relationer, sikre høj kundetilfredshed og hjælpe kunderne med at få mest muligt ud af samarbejdet med Link.
Rollen giver dig mulighed for at udvikle dig inden for salg og kundeudvikling. Du får en buddy i afdelingen, som hjælper dig godt i gang og giver dig løbende sparring, når du planlægger og gennemfører dine egne kundemøder.
Kort sagt: Du får dit eget område, masser af kundekontakt og en oplagt mulighed for at tage næste skridt i din kommercielle karriere.
Hvad kommer du til at arbejde med?
- Ansvar for en portefølje af mindre kunder på Sjælland og i Jylland – med fysiske kundemøder på Sjælland og Teams-møder med kunderne i Jylland
- Opbygning og udvikling af stærke kunderelationer
- Sikring af høj kundetilfredshed og løbende opfølgning
- Identificering af mersalgsmuligheder på tværs af vores løsninger
- Mulighed for at planlægge og gennemføre egne kundemøder samt deltage i øvrige salgsaktiviteter
- Tæt samarbejde med Account Managers, Customer Service og Operations
- Bidrage til fastholdelse og vækst af eksisterende kunder
Hvem er du?
Måske arbejder du i dag med kundeservice, customer success, koordinering eller salg og er klar til næste skridt.
Vi forestiller os, at du:
- Har flair for relationer og kommunikation
- Trives med kundekontakt og tager ansvar for dine kunder
- Er nysgerrig og motiveret for at lære mere om salg og forretningsudvikling
- Arbejder struktureret og følger op på dine opgaver
- Har et positivt drive og bidrager til et stærkt samarbejde
- Har kørekort og lyst til at komme ud og møde kunderne
Hvad får du hos Link?
- Dit eget kundeansvar fra dag ét
- Mulighed for at udvikle dig inden for account management og salg
- Indsigt i en spændende branche med nogle af Nordens stærkeste brands
- Et stærkt og hjælpsomt team med høj faglighed og godt sammenhold
- En buddy/mentor, der hjælper dig godt i gang og støtter din faglige udvikling
- Frihed under ansvar og gode udviklingsmuligheder
- Firmabil som en del af jobbet, så du kan komme ud til dine kunder
Hvorfor søge jobbet?
Denne rolle er skabt til dig, der gerne vil tage de første eller næste skridt i en kommerciel karriere. Med støtte fra din buddy/mentor får du mulighed for at opbygge stærke kunderelationer og gradvist tage mere ansvar inden for salg og kundeudvikling.
Hos Link tror vi på, at de bedste resultater skabes gennem relationer, samarbejde og en oprigtig interesse for vores kunders forretning.
Lyder det som noget for dig?
Så vil vi meget gerne høre fra dig – også selvom du ikke kan sætte flueben ved alle vores ønsker til den rette kandidat.
Du skal blot uploade dit CV og kort svare på nedenstående tre spørgsmål:
- Hvad motiverer dig ved at arbejde med kunderelationer og salg, og hvorfor ser du denne stilling som et interessant næste skridt for dig?
- Forestil dig, at du har ansvaret for en kunde, som er tilfreds med samarbejdet, men kun bruger en mindre del af vores løsninger. Hvordan ville du gribe det an, hvis du gerne ville udvikle samarbejdet?
- Fortæl om en situation, hvor du havde flere opgaver eller aftaler at holde styr på. Hvordan prioriterede du, og hvordan sikrede du, at du fik fulgt op? Eksemplet kan være fra arbejde, studie eller fritid.
Vi gennemgår CV’er løbende og glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Global Director, Existing Sales Susan Eidi Schack Nielsen på ssn@linklog.com
Vi værdsætter forskellighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset baggrund, køn eller etnicitet. Vi tror på, at forskellige perspektiver styrker vores samarbejde og bidrager til at udvikle vores virksomhed.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.