
Kundeservicemedarbejder med flair for økonomi og administration
Har du styr på detaljerne, og trives du samtidig med at hjælpe kunder? Kan du lide en hverdag, hvor kundekontakt kombineres med økonomiske og administrative opgaver? Så er du måske vores nye kollega i kundeservice.
Hos Kerteminde Forsyning søger vi en kundeservicemedarbejder, der får en central rolle i kontakten med vores kunder. Du kommer blandt andet til at arbejde med fakturering, debitoropfølgning, afregning og forskellige administrative opgaver på tværs af vores forsyningsområder.
Du bliver en del af vores økonomi- og kundeserviceafdeling, hvor vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden på tværs af opgaver og fagområder.
Kerteminde Forsyning er en forsyningsvirksomhed, der arbejder inden for vand, varme, spildevand og affald.
Arbejdsopgaver
Du får en alsidig hverdag med både kundekontakt, administrative opgaver og økonomisk opfølgning. Dine opgaver vil blandt andet være:
- Kundeservice på telefon, mail og ved personligt fremmøde
- Debitorhåndtering, opkrævning og opfølgning på betalinger
- Fakturering og afregning, herunder tilslutninger og øvrige enkeltydelser
- Håndtering af særlige kundesager som dødsboer, konkurser og tvangsauktioner
- Administrative opgaver i forbindelse med årsopgørelse, takster og kundedata
- Opgaver vedrørende målere, aflæsninger og forbrugsafvigelser
- Dataudtræk, registrering og arbejde i forskellige fag- og kundesystemer
- Diverse øvrige administrative opgaver
Du får naturligvis en grundig introduktion til vores systemer og forsyningsområder, og vi forventer derfor ikke, at du kender alle opgaver fra start. Det vigtigste er, at du har en god administrativ forståelse, er nysgerrig og har lyst til at lære.
Vi forestiller os, at du
- har en relevant kontoruddannelse eller anden administrativ eller økonomisk baggrund
- gerne har erfaring med kundeservice, debitorhåndtering, fakturering eller lignende opgaver
- arbejder struktureret og har sans for detaljen
- er fortrolig med tal og har en god administrativ forståelse
- har gode IT-kompetencer og nemt ved at sætte dig ind i nye systemer
- kommunikerer klart og imødekommende, både mundtligt og skriftligt
- kan bevare overblikket, når der er mange forskellige opgaver
- tager ansvar og følger dine opgaver til dørs.
Erfaring fra forsyningsbranchen er en fordel, men ikke et krav.
Som person
Du trives med kundekontakt og møder mennesker professionelt og ordentligt. Nogle henvendelser er enkle, mens andre kræver lidt mere tålmodighed og forståelse. Derfor er det vigtigt, at du kan lytte, kommunikere tydeligt og samtidig stå fast på de rammer og regler, vi arbejder efter.
Du kan arbejde selvstændigt og systematisk, men sætter samtidig pris på at være en del af et team, hvor vi sparrer med hinanden og hjælper, når der er brug for det.
Vi tilbyder
- Et fagligt dygtigt og engageret team, hvor samarbejde og trivsel er i fokus
- En varieret hverdag med både kundekontakt og administrative opgaver
- Grundig oplæring i vores systemer og forsyningsområder
- Mulighed for at udvikle dig fagligt og få ansvar for egne opgaveområder
- En arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor din mening bliver hørt
- Fleksibilitet omkring blandt andet opgaveplanlægning, samarbejdsformer og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det
- En uformel arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden på kryds og tværs og har plads til humor.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er på 37 timer om ugen inkl. 0,5 times daglig frokost. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation.
Flere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan rettes til økonomi- og administrationschef Matias Waagholt Thomsen på tlf. 6325 3319 eller mail: mwt@kertemindeforsyning.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Ansøgning
Hvis du er interesseret i at blive en del af vores afdeling og bidrage til vores succesfulde forsyningsvirksomhed, bedes du sende din ansøgning og CV via knappen ”Ansøg”. Vi forventer at afholde jobsamtaler løbende og besætter stillingen, når vi har den rette kandidat. Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi ser frem til at høre fra dig!
Kerteminde Forsyning opfordrer alle ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Vil du udforske Kerteminde Forsyning nærmere, så se på www.kertemindeforsyning.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.