Fastansat fuldtidskirketjener

Hellig Kors Kirke – en kirke midt på Nørrebro

Hellig Kors Kirke ligger centralt på Nørrebro og er en velbesøgt og aktiv folkekirke i et af Københavns mest levende og mangfoldige kvarterer. Her møder vi mennesker med vidt forskellige baggrunde, livssituationer og perspektiver.

Vi søger en engageret, rengøringsglad, fleksibel og positiv kirketjener til et kirketjenerteam med 4 gode kollegaer. Vi tilbyder en fast stilling på 37 t/uge – gerne med tiltrædelse 1 januar 2027.

I vores arbejde lægger Blågårdens sogn vægt på bl.a. ambition, faglighed og ordentlighed. Det betyder, at vi i dagligdagen har høje forventninger til kvaliteten af vores arbejde, til samarbejdet med hinanden og til den måde, vi møder mennesker på.

Derfor forventer vi, at du møder alle mennesker med respekt, ordentlighed og åbenhed. Du skal have god situationsfornemmelse, kunne bevare roen i travle situationer og være bevidst om, at du ofte er blandt de første, kirkens brugere og besøgende møder.

Dine opgaver

Arbejdsopgaverne er alsidige og omfatter blandt andet:

  • Klargøring, gennemførelse og oprydning ved gudstjenester, kirkelige handlinger og øvrige arrangementer
  • Praktisk servicering af koncerter, foredrag, fællesspisninger og kulturelle aktiviteter
  • Rengøring og vedligeholdelse af kirke, menighedssal, kontorfaciliteter og øvrige lokaler
  • Et vist tilsyn med bygninger, inventar og tekniske installationer
  • Mulig kontakt til håndværkere og opfølgning på vedligeholdelsesopgaver
  • Affaldshåndtering og lettere udendørs vedligeholdelse
  • Indkøb og indbæring af forbrugsvarer og materialer
  • Vask af tekstiler, måtter og arbejdstøj
  • Deltagelse i planlægnings- og koordineringsmøder

Rengøring og klargøring er en væsentlig del af stillingen, og det er vigtigt, at du har sans for orden og kvalitet.

Vi søger dig, som

  • Allerede er uddannet kirketjener – alternativt er villig til at gennemføre den obligatoriske kirketjeneruddannelse
  • Har erfaring med at arbejde i folkekirken
  • Har lyst til at indgå aktivt i kirkens hverdag
  • Er ansvarsbevidst og arbejder selvstændigt
  • Har praktisk håndelag og blik for detaljer
  • Har en naturlig ordenssans
  • Er serviceminded og imødekommende
  • Trives med at samarbejde med kolleger, præster, frivillige og menighedsråd
  • Kan planlægge og prioritere egne opgaver
  • Har mod på en hverdag, hvor ikke to dage er ens
  • Kan arbejde både hverdage, aftener, weekender og helligdage

Udover Hellig Kors kirke hører også Brorsons kirke under Blågårdens sogn. Det betyder, at der vil kunne forekomme arbejde i begge kirker.

Erfaring som kirketjener, servicefunktionær, ejendomsfunktionær eller lignende er en fordel. Weekendarbejde er en grundlæggende komponent, og du vil efter oplæring få 1-2 weekendvagter hver måned.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med mening, engagement og fællesskab
  • En varieret arbejdsdag med stor kontaktflade
  • Dygtige og engagerede kollegaer
  • Mulighed for faglig udvikling
  • En aktiv kirke med højt ambitionsniveau

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening.

Hvis du ikke allerede har gennemført den obligatoriske kirketjeneruddannelse, skal denne gennemføres inden for de første to år af ansættelsen.

Der indhentes referencer samt børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til administrationschef Inge Karlshøj på tlf. 27 29 00 55.

Ansøgning med CV sendes via knappen ’Ansøg’.

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2027 eller så hurtigt som muligt.

Samtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.