
Job på Christiansborg: Lav videoerne, hele Danmark taler om
Ikke den slags videoer, der bliver postet og glemt igen.
Vi mener videoer, der får folk til at stoppe midt i deres feed, sende dem videre og diskutere dem bagefter.
Du bliver en del af holdet bag nogle af Socialdemokratiets mest sete, delte og omtalte videoer. Her er lidt blandet fra det seneste år - måske du skal lave de næste?
- https://www.instagram.com/reels/DT7hjxMjVJK/
- https://www.instagram.com/reels/DZNWyKFtHml/
- https://www.instagram.com/reels/DREXo6YDboc/
- https://www.instagram.com/reels/DdMIiNZNIIh/
- https://www.instagram.com/reels/DWOeo96DcSM/
- Mette laver pasta med kødsovs med Sophia Brown
Nu søger vi en af Danmarks dygtigste VJ’s.
Du skal være med til at udvikle koncepterne, filme det, klippe det og få det ud, mens det stadig er aktuelt. Og samtidig skal du være med til at skubbe til os, så vi udvikler os på video og sociale medier.
Om jobbet
Du får ansvaret for vores videoproduktion.
Den ene dag kan du være med ude i landet. Den næste filmer du en politisk reaktion, klipper en reel eller finder på et nyt format til vores kanaler.
En politisk nyhed kan lande klokken 10.30, og videoen skal ud klokken 11.15. Du skal finde vinklen, få optagelserne i kassen, klippe med fart og få videoen ud, mens historien stadig er aktuel.
Du skal blandt andet:
- udvikle koncepter, der kan skabe opmærksomhed
- filme og klippe video
- producere indhold, der bliver set, delt og husket
- følge med på ture, besøg, events og politiske begivenheder
Om dig
Du kan knokle, når det kræves. Du arbejder selvstændigt, holder hovedet koldt og får ting til at ske. Og så er du verdens sødeste kollega.
Du følger med i trends, formater, lyd og klip, fordi du interesserer dig for, hvorfor noget fungerer i opmærksomhedsøkonomien - mens andet ikke gør. Og du vil være med til at omsætte det for at få folk til at tale om Socialdemokratiet.
Vi forestiller os, at du:
- kan filme og klippe hurtigt og sikkert
- har stærk visuel dømmekraft
- forstår, hvad der fungerer på digitale platforme
- trives med korte deadlines, rejser og skiftende planer
- tager ansvar fra idé til færdig video
- er kreativ – og har lyst til at lave politisk kommunikation, der betyder noget
Send gerne eksempler på videoer, du selv har lavet. Uddannelsesbaggrund er mindre vigtig.
Om os
Du får en plads midt i maskinrummet på Christiansborg og kommer til at arbejde tæt sammen med Socialdemokratiets politiske ledelse, folketingsgruppe og sekretariat.
Vi har en ambition om at være førende på digital kommunikation. Hos os får du mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på, hvordan Socialdemokratiet taler med både nuværende og kommende vælgere.
Ansøgning
Vi søger en ny kollega hurtigst muligt og indkalder til samtaler løbende. Case kan indgå som en del af ansættelsesforløbet.
Ved spørgsmål kan du kontakte teamleder Rosa Termann Kristiansen på tlf. 6162 5932.
Din arbejdsplads vil være hos Socialdemokratiets sekretariat på Christiansborg. Du ansættes i henhold til gældende overenskomst. Løn forhandles efter kvalifikationer. Ansøgning, CV samt anbefalinger/referencer sendes via vores rekrutteringssystem senest d. 1. december.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset baggrund.