Produktionsmedarbejdere søges til Lynddahl i Ribe

Der er godt gang i produktionen hos Lynddahl, og derfor har vi brug for flere kolleger på fabrikken i Ribe.

Vi søger engagerede produktionsmedarbejdere, der har lyst til at blive en vigtig del af hverdagen og bidrage til stabil drift og høj kvalitet.

Vi tilbyder forskellige arbejdstider og skift, så der er mulighed for at finde en arbejdstid, der passer til dig.

Dine opgaver og kompetencer

Som produktionsmedarbejder får du en central rolle i at holde vores maskiner kørende og sikre en stabil produktion. Du kommer blandt andet til at overvåge og betjene produktionsudstyr, håndtere råvarer og bidrage til et trygt og sikkert arbejdsmiljø. Vi arbejder løbende med at optimere processer og arbejdsgange, og her får du også mulighed for at bidrage med dine erfaringer og idéer.

Vi leder efter en kollega, der har hænderne skruet godt på, og har en god teknisk forståelse. Du er selvstændig, samarbejdsvillig og har øje for kvalitet. Erfaring fra produktion er en fordel, men ikke et krav. Vi lærer dig grundigt op, uanset hvad. Det vigtigste er, at du møder stabilt, tager ansvar og har lyst til at lære nyt. Herudover skal du kunne tale og forstå dansk.

Arbejdstider

Vi søger medarbejdere til følgende skift:

  • Fast weekendhold: fredag til søndag kl. 23-11 eller kl. 11-23
  • Dag-/aften skiftehold: mandag til fredag kl. 7-15 eller kl. 15-23.
  • Nathold: søndag til fredag kl. 23-07

Vi tilbyder

Hos Lynddahl får du et fast job i en spændende virksomhed, der aldrig står stille. Du bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på kvalitet og samarbejde.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til ra@lynddahl.dk. Vi ansætter løbende, når vi finder de rette kandidater. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte COO Rikke Maj Ager på tlf. +45 2946 7514.


Om Lynddahl

Lynddahl leverer intelligente slangeløsninger til blandt andet industri, offshore, vind og health care – med fokus på driftssikkerhed, kvalitet og langtidsholdbare løsninger. Virksomheden blev grundlagt i 1973 og er i dag blandt Nordeuropas førende plastproducenter. Vi er ISO 9001 certificeret og en del af Matters Group, hvor værdierne Craft, Collaboration og Commitment driver os til at skabe løsninger, der gør en forskel.