Sælger med byggefaglig indsigt til stålproducent

Vil du arbejde med kunder, kalkulation og salg af stålløsninger til industrien? Hos Smemek søger vi en sælger med indsigt i byggebranchen, der kan omsætte kundernes behov til gennemarbejdede tilbud og gode aftaler.

Om jobbet

Du får en rolle med fokus på salg til industrien, hvor kundedialog, kalkulation og tilbudsgivning er centrale opgaver. Du afdækker kundernes behov, regner på opgaverne og følger tilbuddene frem mod en aftale.

Det kræver, at du kan sætte dig ind i kundens projekt og se de muligheder og krav, der har betydning for løsningen og prisen. Du bliver en del af arbejdet med at udvikle både eksisterende og nye kunderelationer og bidrager også til at opsøge nye salgsmuligheder.

Dine opgaver bliver at:

  • Rådgive kunder og afklare projektets omfang og tekniske krav.
  • Udarbejde kalkulationer og tilbud på stålopgaver.
  • Følge op på tilbud og føre dialogen frem mod en aftale.
  • Opbygge og vedligeholde kunderelationer med primært fokus på industrien.
  • Bidrage til opsøgende salg og udvikling af nye kunderelationer.
  • Sikre en god overdragelse af solgte opgaver til projektlederafdelingen, der skal gennemføre dem.

Hvem er du?

Du har indsigt i byggebranchen og kan sætte dig ind i tekniske projekter. Har du tidligere arbejdet med stål, er det en fordel, men det er ikke et krav.

Du arbejder struktureret og har øje for detaljerne, når en opgave skal regnes igennem og samles i et tilbud. Samtidig har du lyst til kundedialog og til at finde løsninger, der giver mening for både kunden og Smemek.

Din baggrund kan være inden for salg, kalkulation eller en teknisk funktion i byggebranchen. Du behøver ikke have haft sælger som titel før. Måske arbejder du i dag med kalkulation og ønsker mere kundekontakt og ansvar for salget. Det vigtigste er, at du har den faglige forståelse og også kan se dig selv tage kontakt til nye kunder og muligheder.

Det tilbyder vi

  • En alsidig hverdag med kundedialog, kalkulation og salg.
  • Faglig sparring og introduktion til vores produkter og arbejdsgange.
  • Mulighed for arbejdsplads i enten Silkeborg eller Videbæk med minimum to arbejdsdage om ugen i Videbæk.
  • Kantineordning på begge lokationer.
  • Løn og vilkår efter kvalifikationer.

Hvor vil du arbejde?

Du kan få din daglige base på vores nyetablerede kontor i Silkeborg eller på vores kontor i Videbæk. Skriv gerne i din ansøgning, hvilken lokation du foretrækker.

Uanset hvilken lokation du vælger, skal du have minimum to arbejdsdage om ugen på kontoret i Videbæk.

Om Smemek

Smemek er en veletableret stålvirksomhed med speciale i altaner, trapper og andre stålkonstruktioner til byggeriet og industrien.

Vi lægger vægt på et godt kollegialt fællesskab – både i hverdagen og til julefrokost, sommerfest og andre sociale aktiviteter i løbet af året.

Interesseret?

Send din ansøgning og dit CV, og skriv gerne, om du ønsker arbejdsplads i Silkeborg eller Videbæk.

Vi holder samtaler løbende og besætter stillingen, så snart vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Henrik Stokholm på 53 81 90 09.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.