Montør til etablering af faldsikring – Sjælland

Vi søger en kollega til montering og etablering af faldsikringsløsninger på Sjælland.

Du behøver ikke være uddannet inden for området – det vigtigste er, at du har hænderne skruet rigtigt på og har lyst til at lære faget.

Hos os bliver du en del af et team med stærkt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok for sammen at skabe en sikker hverdag for alle der arbejder i højderne.

Vi har en stærk kultur med et fladt hierarki, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor alle bliver hørt. Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø og god kommunikation skaber de bedste resultater – både for medarbejdere og kunder.

Arbejdet består af montering af faldsikringsløsninger på tage (f.eks. wiresystemer og ankerpunkter) samt arbejde i højden i samarbejde med kollegaer og kunder. Du får en hverdag med frihed under ansvar og varierede opgaver rundt omkring på Sjælland.

Vores lager og kontor ligger i Ishøj, og derfor er det vigtigt, at du bor i området omkring Storkøbenhavn eller på den øvrige del af Sjælland.

Vi søger dig, som:

  • Er mødestabil og ansvarsbevidst
  • Er fysisk robust og klar på praktisk arbejde
  • Ikke er bange for højder
  • Kan arbejde selvstændigt, men også fungere godt i et montageteam
  • Er klar på udendørs arbejde i skiftende vejr
  • Kan tale, læse og forstå dansk
  • Har kørekort B

Vi tilbyder:

  • Et stærkt sammenhold og gode kollegaer der støtter hinanden
  • En arbejdsplads med flad struktur og uformel tone
  • Grundig oplæring i faldsikring og sikkerhedsarbejde
  • Et selvstændigt og varieret arbejde
  • Løn efter kvalifikationer

Erfaring fra håndværk, montage eller tagarbejde er en fordel, men ikke et krav.

Send din ansøgning og CV via ansøgningsknappen "Ansøg". Kontakt anders@faldsikring.nu for at høre mere om stillingen.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.