
Administrationskoordinator til home Projekt København
Har du sans for detaljen, og motiveres du af at skabe struktur og få tingene til at gå op?
Så kan du være den kollega, vi søger ved home Projekt København.
Hos home Projekt København får du en hverdag med frihed under ansvar og mulighed for at tage ejerskab over dine opgaver. Vi tror på tillid og på, at ansvar og indflydelse er med til at skabe både arbejdsglæde og gode resultater.
Samtidig skal det være rart at gå på arbejde. Du bliver derfor en del af et team med en uformel tone, hvor vi hjælper og sparrer med hinanden, og hvor der er plads til både faglighed og godt humør.
Dine opgaver
Som Administrationskoordinator får du en vigtig rolle i den daglige administration og i kontakten med kunder og samarbejdspartnere.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Udarbejdelse af lejekontrakter
- Kontrol og registrering af indskud fra lejere
- Håndtering af opsigelser fra lejere
- Besvarelse af mails og henvendelser fra kunder og samarbejdspartnere
- Registrering af udlejninger
- Ad hoc administrative opgaver
Hvem er du?
Vi er åbne for forskellige profiler. Måske arbejder du allerede i dag som administrativ medarbejder, kontormedarbejder eller i en anden funktion, hvor struktur og administrative opgaver fylder i hverdagen.
Du behøver derfor ikke være uddannet ejendomsmægler eller have erfaring fra ejendomsmæglerbranchen. Det vigtigste er, at du har lyst til at tage ansvar for administrative opgaver og trives med struktur, systematik og detaljer.
Vi forestiller os, at du:
- Arbejder struktureret og grundigt
- Kan bevare overblikket og følge dine opgaver til dørs
- Er serviceminded og kommunikerer professionelt med kunder og samarbejdspartnere
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
- Bidrager positivt til samarbejdet og hverdagen på kontoret
- Har flair for IT og har let ved at sætte dig ind i nye systemer.
Interesseret?
Send os din ansøgning og fortæl lidt om dig selv, din baggrund og hvorfor du kunne se dig selv som en del af home Projekt København.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Christopher Egerod, Partner, Forretningschef & Ejendomsmægler
Tlf. 31 46 83 42, Mail: chege@home.dk
Vi afholder samtaler løbende og venter gerne på den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.