Socialkonsulent med kendskab til grønlandsk kultur og samfund søges

Det Grønlandske Hus i Aarhus søger en engageret og relationsstærk socialkonsulent med socialrådgiverbaggrund, som vil være med til at gøre en forskel for borgere med grønlandsk baggrund i Region Midtjylland.

Hos os får du høj faglighed, stor selvstændighed og fleksibilitet i opgaveløsningen. Vi har et godt kollegialt fællesskab, griner gerne sammen og passer godt på hinanden.

Om stillingen

Stillingen er på 37 timer ugentligt og du skal primært arbejde i Aarhus med tiltrædelse snarest muligt.

Som socialkonsulent hos os arbejder du med udgangspunkt i borgernes situation og udfordringer. Du er opsøgende, nysgerrig og opmærksom på muligheder både i relationen til borgeren og i samarbejdet med andre aktører.

Vi ser gerne, at du har kendskab til grønlandsk kultur og samfund. Du skal samtidig kunne bevare ro, overblik og faglighed i komplekse situationer.

Om Det Grønlandske Hus i Aarhus

Det Grønlandske Hus i Aarhus er et videnscenter - Grønland i Danmark og et levende samlingssted. Vi arbejder med rådgivning, uddannelse, kultur, formidling, fællesskab og bygger bro mellem Grønland og Danmark. Vi arbejder helhedsorienteret og med en grundlæggende forståelse for, sprog, kultur, tilhørsforhold og mødet med det danske system. I socialafdelingen rådgiver og støtter vi borgere og samarbejder med kommuner, myndigheder og andre aktører i hele Region Midtjylland. Vi har ikke myndighed eller økonomisk kompetence. Vores arbejde handler derfor især om rådgivning, bisidning og brobygning samt om at udvikle og styrke den socialfaglige indsats.

Dine primære opgaver:

  • Rådgivning og vejledning for herboende grønlændere
  • Bisidning og brobygning til relevante myndigheder og tilbud
  • Konsulentbistand til offentlige myndigheder
  • Samarbejde mellem danske og grønlandske myndigheder, institutioner og aktører
  • Udvikle og igangsætte sociale projekter, indsatser og metoder
  • Understøtte og igangsætte frivilligt arbejde
  • Undervisning og oplæg om grønlandske forhold og kultur
  • Udarbejdelse af evalueringer og afrapporteringer

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet socialrådgiver
  • Har kendskab til grønlandsk kultur og samfund
  • Gerne taler både grønlandsk og dansk
  • Har solid indsigt i det danske sociale system
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og samarbejdsorienteret
  • Kan stå fagligt sikkert i komplekse sager
  • Er tillidsvækkende, nærværende og godt til at skabe relationer
  • Kan indgå i ligeværdigt samarbejde med borgere, kollegaer og samarbejdspartnere
  • Bidrager med en positiv tilgang og god stemning

Du får hos os:

  • En god introduktion og tæt kollegialstøtte
  • Et stærkt tværfagligt fællesskab
  • Kollegial og ekstern supervision
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Ansøgningsfrist: 26. november kl. 12.

Vi læser indkomne ansøgninger og afholder samtaler løbende Send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Ansøgning: Send din ansøgning og relevante bilag i PDF-format til Marie Kahlig, direktør, på mk@glhus.dk.

Har du spørgsmål til stillingen eller ansættelsesvilkårene, er du velkommen til at kontakte Marie Kahlig på 20 48 18 93 eller mk@glhus.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail slettes, når stillingen er besat.