Regnskabsmedarbejder – form arbejdsgangene fra dag ét

Vil du være den første i din stilling, når vi hjemtager vores regnskabsopgaver?

Så får du nu mulighed for selv at udforme processerne for alt fra daglig bogføring til månedsafslutningen i tæt samarbejde med vores controller. Desuden bliver du en del af et hus, hvor vi får det bedste ud af hinandens kompetencer og møder hinanden med åbenhed.

En hverdag med faglig forskellighed og fællesskab

Lattec udvikler sensorer og software, der automatisk analyserer mælkeprøver og giver landmænd besked om den enkelte kos sundhed, frugtbarhed og produktivitet og vi tæller 58 dedikerede medarbejdere.

Du får plads på et kontor med 5-6 kolleger, bl.a. vores controller, som du danner et tæt parløb med og her trækker vi i samme retning på tværs af vores fagligheder.

Hos os får du en spændende mulighed for at blive en vigtig del af udviklingen af vores regnskabsfunktion, hvor du får frihed og indflydelse til at være med til at forme og opbygge processer og arbejdsgange. Vi tilbyder attraktive rammer i moderne kontorfaciliteter og gode personalegoder i et miljø, hvor fællesskab og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen.

Du tager ansvar for den daglige økonomi

Sammen med controlleren får du ansvaret for den daglige økonomifunktion og sikrer, at regnskabet er korrekt, ajourført og veldokumenteret. Det betyder, at du bl.a.:

  • håndterer, konterer og bogfører leverandørbilag og står for den daglige bogføring
  • står for bankbetalinger og -afstemninger samt kreditor- og debitorhåndtering
  • laver månedsafslutning med periodiseringer, afstemninger og interne kontroller
  • opgør og afregner moms samt bogfører og afstemmer løn, suppleret af ad hoc-opgaver inden for økonomi og administration.

Du har erfaring med det meste af regnskabet

Vi forestiller os, at du har haft selvstændigt ansvar for de fleste af de ovenstående regnskabsopgaver. Desuden ser vi gerne, at du:

  • arbejder rutineret i Excel
  • muligvis kender til Business Central, Continia Document Capture og Banking samt DataLøn/Tid – men det er ikke et krav
  • behersker dansk og engelsk.

Vil du sætte to streger under en spændende jobmulighed?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Mathilde Winther Krarup på tlf. 7245 9603.

I rekrutteringsprocessen har vi brug for dit målrettede CV, og gerne med en motiveret tekst i toppen, som du sender via ansøgningsknappen. Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at søge.

CV’er, der ikke er sendt via ansøgningsknappen, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vores jobannoncer bliver genoprykket, indtil stillingen tages offline - det må ikke forveksles med, at stillingen bliver genopslået.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Dit rekrutteringsforløb med Jobindex

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Vi læser de indkomne ansøgninger igennem og overdrager løbende relevante kandidater til virksomheden. Du kan læse om vores rekrutteringsproces på siden Rekrutteringsforløb.