Underviser til Adventure og Friluftsliv

Vil du være med til at skabe læring, fællesskab og personlig udvikling gennem naturen?

På FGU NORD søger vi en engageret underviser til Adventure og Friluftsliv, som kan blive en stærk makker for Christina på værkstedet.

Vi oplever stor interesse for vores uddannelsestilbud og har et levende ungemiljø præget af fællesskab, udvikling og stærke relationer. Så har du stærke friluftsfaglige og pædagogiske kompetencer, brænder du for outdoor-aktiviteter og ønsker at gøre en reel forskel for unge mennesker, så får du her mulighed for at kombinere natur, læring og relationer i en meningsfuld hverdag.

Sammen med dine kolleger er du med til at skabe nye muligheder, øget mestring og positive fællesskaber for unge på vej mod uddannelse og job. FGU NORD er en skole i positiv udvikling med stigende elevtilgang, engagerede medarbejdere og et stærkt fokus på at skabe gode læringsfællesskaber for unge.

Om stillingen

Som underviser på Adventure og Friluftsliv bliver din primære opgave at undervise, motivere og guide unge elever gennem praktisk arbejde, friluftsaktiviteter og oplevelser i naturen. Undervisningen spænder bredt fra lejrskole, primitive ly, kort og kompas til teambuilding, klatring, vandsport, udstyrshåndtering og naturoplevelser. Du skal være med til at skabe et trygt og struktureret læringsmiljø, hvor eleverne udvikler både faglige, personlige og sociale kompetencer.

Dine primære opgaver i samarbejde med makker

  • Tilrettelægge og gennemføre praktisk og praksisnær undervisning inden for friluftsliv, adventure og outdoor-aktiviteter
  • Instruere elever i sikkerhed til lands og til vands, korrekt brug af udstyr og hensyntagen til naturen
  • Planlægge og afvikle ture, ekskursioner og overnatninger i naturen i samspil med eleverne
  • Støtte og vejlede den enkelte elev i deres personlige, sociale og faglige udvikling mod uddannelse eller job
  • Samarbejde tæt med skolens øvrige undervisere, vejledere og pædagogiske personale, søsterskolen i Gladsaxe, vores samarbejdskommuner og forældre.

Vi forestiller os, at du

  • Har en uddannelsesmæssig eller praktisk baggrund inden for friluftsliv, idræt, outdoor-vejledning eller lignende (fx friluftsvejleder, lærer med speciale i friluft)
  • Har relevante certificeringer eller erfaringer inden for friluftsaktiviteter (fx kajak, klatring, førstehjælp)
  • Har lyst til og gerne erfaring med at arbejde med unge mennesker – også dem, der har brug for ekstra støtte i hverdagen
  • Er pædagogisk anlagt, tålmodig og god til at skabe relationer baseret på tillid og gensidig respekt
  • Kan bevare overblikket og roen i et dynamisk udemiljø, hvor vind, vejr og rammer skifter.
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at samarbejde med kolleger med mange forskellige faglige baggrunde
  • Gerne har erfaring med at tilrettelægge og afvikle undervisningsforløb fra tilsvarende tilbud.

Vi tilbyder

  • Et rart, mangfoldigt og alsidigt skolemiljø der rummer aktiviteter som skolefester, praktik, projektuger, ekskursioner, fællesaktiviteter og daglige pædagogiske måltider med vores unge
  • en meningsfuld hverdag på en arbejdsplads i positiv udvikling, hvor vi alle er med til at gøre en forskel for unge menneskers fremtid
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling samt refleksion over egen praksis sammen med kollegaerne i dit team, der ligesom du værdsætter samarbejde og humor i hverdagen
  • En ledelse, der prioriterer dialog, samarbejde, faglig udvikling og plads til kreativitet
  • De skønneste unge, de bedste kollegaer og et godt arbejdsmiljø.

Du kan læse mere om FGU NORD på www.fgunord.dk og www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse/om-forberedende-grunduddannelse.

Du er velkommen til at kontakte skoleleder, Krestine Aaen på tlf. 2510 7333, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også kontakte Christina hvis du vil have en snak med hende eller aftale besøg på skolen.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse snarest muligt.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomster - Fællesoverenskomsten: www.uddannelsesforbundet.dk/media/5635/underskrevet-faellesoverenskomst-lc-co10_marts2022.pdf og Organisationsaftale for lærere m.v. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU) med Uddannelsesforbundet: uddannelsesforbundet.dk/overenskomst-fgu.

Sådan søger du

Lyder stillingen som noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser, udtalelser/referencer og anden relevant dokumentation via knappen ”Ansøg”.

Mærk ansøgningen ”Underviser til Adventure og friluftsliv” og send den med det samme. Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, så vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har den rette kandidat.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.


Den forberedende grunduddannelse (FGU) er et fleksibelt uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse og som heller ikke er i beskæftigelse. FGU NORD har til formål at give eleverne viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller alternativt at opnå ufaglært varig beskæftigelse. FGU består af tre spor; almengrunduddannelse (AGU), produktionsgrunduddannelse (PGU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU). Undervisningen på FGU er reguleret i fagbilag og læreplaner, og undervisningen afsluttes med prøver (læs mere her emu.dk/fgu). Alle forløb tilpasses individuelt til den enkelte elev og kan justeres undervejs, så eleverne får de bedste forudsætninger for at få deres fremtidsdrømme opfyldt i forhold til uddannelse og job.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.