Frisørfaglærer til Beauty & Business i Ballerup

Vil du bruge dine frisørfaglige kompetencer til noget, der rækker ud over salonen?

Som underviser på Beauty & Business-værkstedet på FGU NORD får du en vigtig rolle i at hjælpe unge videre mod uddannelse, beskæftigelse og en stærkere tro på egne evner.

Vi søger en frisør, der kan omsætte både teori og praksis til motiverende undervisning, og som har lyst til at indgå i et tæt, tværfagligt samarbejde med engagerede kollegaer. Sammen skaber vi et attraktivt læringsmiljø for unge med forskellige forudsætninger og drømme.

FGU NORD er en skole i positiv udvikling med stigende elevtilgang, engagerede medarbejdere og et stærkt fokus på at skabe gode læringsfællesskaber for unge.

På Beauty and business møder du 24 skønne elever, som er nysgerrige på at lære mere om fx hår, makeup, negle, vipper, kundeservice og salg, og som måske drømmer om en fremtid i beautybranchen. Der er god søgning til værkstedet, som nu er i gang på sit andet skoleår. Derfor søger vi en faglærer, som sammen med vores faglærer Filine vil være med til at videreudvikle og forankre værkstedet – både de fysiske rammer, det faglige indhold og undervisningsmaterialerne. Læs mere om Beauty & Business her.

Din profil

Vi søger en energisk og glad person med en høj faglighed og passion for frisørfaget, der gør at du altid er opdateret på de nyeste trends. Du elsker at arbejde med unge mennesker og rummer nemt forskellige elevtyper med forskellige livsforudsætninger og som befinder sig på forskellige faglige niveauer. Du er dygtig til at lære fra dig, og du kan motivere og sikre mening hos den enkelte. Du sætter en ære i at få alle med og udvikle den enkelte elev optimalt – både fagligt og personligt.

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du

  • Er uddannet frisør og har minimum 4 års erfaring inden for frisørfaget
  • Selvstændigt kan tilrettelægge og afvikle undervisningsforløb i teoretiske og praktiske fag-forløb inden for frisørfaget såsom kundebetjening, salg og service, anatomi, arbejdsmiljø, ergonomi m.m.
  • Er god til at planlægge, arbejde struktureret, og du når dine deadlines
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til samarbejde om kerneopgaven med kolleger med mange forskellige faglige baggrunde
  • Har lyst til at samarbejde tæt med skolens øvrige undervisere, vejledere og pædagogiske personale, søsterskolen i Gladsaxe, vores samarbejdskommuner og forældre
  • Har erfaring med at tilrettelægge og afvikle undervisningsforløb fra tilsvarende tilbud.

Vi tilbyder

  • Et rart, mangfoldigt og alsidigt skolemiljø der rummer aktiviteter som skolefester, praktik, projektuger, ekskursioner, fællesaktiviteter og daglige pædagogiske måltider med vores unge
  • En meningsfuld hverdag på en arbejdsplads i positiv udvikling, hvor vi alle er med til at gøre en forskel for unge menneskers fremtid
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling samt refleksion over egen praksis sammen med kollegaerne i dit team, der ligesom du værdsætter samarbejde og humor i hverdagen
  • En ledelse, der prioriterer dialog, samarbejde, faglig udvikling og plads til kreativitet
  • De skønneste unge, de bedste kollegaer og et godt arbejdsmiljø.

Du kan læse mere om FGU NORD på www.fgunord.dk og www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse/om-forberedende-grunduddannelse.

Du velkommen til at kontakte skoleleder, Krestine Aaen på tlf. 2510 7333, hvis du har spørgsmål til stillingen. Har du lyst til at se skolen, kan du aftale besøg ved at ringe til Filine på tlf. 2510 7372.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse snarest muligt.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomster - Fællesoverenskomsten: www.uddannelsesforbundet.dk/media/5635/underskrevet-faellesoverenskomst-lc-co10_marts2022.pdf og Organisationsaftale for lærere m.v. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU) med Uddannelsesforbundet: uddannelsesforbundet.dk/overenskomst-fgu.

Sådan søger du

Lyder stillingen som noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser, udtalelser/referencer og anden relevant dokumentation via knappen ”Ansøg”.

Mærk ansøgningen ”Faglærer til Beauty & Business” og send den med det samme. Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, så vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har den rette kandidat.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.


Den forberedende grunduddannelse (FGU) er et fleksibelt uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse og som heller ikke er i beskæftigelse. FGU NORD har til formål at give eleverne viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller alternativt at opnå ufaglært varig beskæftigelse. FGU består af tre spor; almengrunduddannelse (AGU), produktionsgrunduddannelse (PGU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU). Undervisningen på FGU er reguleret i fagbilag og læreplaner, og undervisningen afsluttes med prøver (læs mere her emu.dk/fgu). Alle forløb tilpasses individuelt til den enkelte elev og kan justeres undervejs, så eleverne får de bedste forudsætninger for at få deres fremtidsdrømme opfyldt i forhold til uddannelse og job.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.