
Regnskabsassistent
Nogle gange giver 1 + 1 mere end 2. Måske ikke i Excel-arket, men i samarbejdet mellem mennesker, hvor vi hver dag arbejder på at gøre hinanden og virksomheden bedre end i går. Vi søger en ny kollega til vores lille, men dynamiske team. Hvis du vil være med til at skrive et nyt kapitel i vores virksomhed, så er det lige nu, du skal sætte dig ned og skrive din ansøgning. Du skal være opmærksom på, at vi flytter til nyt domicil i Vejen i starten af 2027, så dit arbejdssted vil være i Vejen.
Om firmaet
INTERCAMP A/S er agent for autocamper/caravanmærkerne KABE, SPRITE, VEGA, KNAUS, WEINSBERG, TABBERT og T@B, og vi samarbejder i dag med ca. 30 af branchens 55 forhandlere i Danmark. Derudover har vi grossistvirksomheden Camper Fritid, som er grossist til hele campingbranchen, hvor vi repræsenterer mange brands i Danmark. Vi er en familieejet virksomhed med 16 medarbejdere og en uformel omgangstone. Det er vigtigt for os, at alle er glade for at komme på arbejde hver dag, og at der er plads til grin og godt humør.
Om jobbet
Du bliver en vigtig del af det daglige arbejde i økonomiafdelingen, i tæt samarbejde med økonomichefen. Vi arbejder i Business Central, men erfaring med systemet er ikke et krav.
Dine primære opgaver:
- Debitoropfølgning.
- Daglig bogføring af ind- og udbetalinger, udligning af åbne poster og bankafstemning.
- Registrering af leverandørfakturaer, betalingsforslag og afstemning af kreditorer.
- Udlæg, Intrastat, fakturering og medvirken ved månedsafslutningen.
Vores forventninger til dig:
- Du har erfaring som regnskabsassistent eller bogholder og forstår balance, resultat og likviditet.
- Du har godt kendskab til moms og handel med udlandet.
- Du er grundig og selvstændig.
- Du taler og skriver dansk flydende og kan bruge engelsk og tysk i hverdagen.
Du kan forvente, at vi:
- Tilbyder dig et godt og sikkert job i et helt nyt miljø sammen med nogle gode kolleger.
- Et job, hvor du selv er med til at skabe rammerne for din dag.
- Tilbyder dig gode løn og ansættelsesforhold.
Arbejdstiden vil være 25 timer ugentligt med opstart hurtigst muligt.
Er du interesseret?
Send din ansøgning og dit CV som pdf til bs@aktivfokus.dk mærket med ”Regnskabsassistent” i emnefeltet. Ansøgningsfristen er den 22.11.2026, og vi læser ansøgningerne løbende. Finder vi den rigtige person til jobbet inden fristens udløb, tager vi naturligvis jobopslaget af diverse portaler og sider.
Har du nogen spørgsmål til jobbet, så skal du ikke kontakte virksomheden, men i stedet tage kontakt til Bo Schorling på telefon 22 41 68 38 eller bs@aktivfokus.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.