
Intern sælger til international virksomhed
Taler og skriver du flydende tysk? Trives du med kundekontakt, salg og administrative opgaver i en international virksomhed? Er du en positiv kollega, der tager ansvar og sætter en ære i at levere god service? Så er det måske dig, vi søger til Sax Lift A/S.
Hos Sax Lift A/S udvikler og producerer vi løftebordsløsninger til kunder i hele Europa. For at sikre vores tysktalende kunder den bedst mulige service søger vi en intern sælger, der kan styrke vores salgs- og supportteam.
Din rolle
Som intern sælger bliver du en vigtig del af vores internationale team. Du får en central rolle i kontakten med vores tysktalende kunder og vil dagligt rådgive, supportere og følge op på forespørgsler, tilbud og ordrer.
Du vil arbejde tæt sammen med både salg, produktion og administration og får en bred berøringsflade i virksomheden. Ud over kundeorienterede opgaver vil du også bidrage til den daglige drift gennem forskellige administrative opgaver.
Dine arbejdsopgaver
- Salg og rådgivning via telefon, e-mail og online møder
- Udarbejdelse og opfølgning på tilbud
- Ordrebehandling
- Support på øvrige markeder afhængigt af dine sprogkompetencer
- Diverse administrative opgaver
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Taler og skriver flydende tysk. Da den daglige interne kommunikation foregår på dansk, er det vigtigt, at du er fortrolig med det danske sprog og kan kommunikere ubesværet med kolleger på tværs af organisationen. Hvis du behersker yderligere sprog, er det naturligvis en fordel.
Har erfaring fra salg, kundeservice eller administration
Har en god teknisk forståelse og interesse for tekniske produkter. Vi sælger tekniske løftebordsløsninger til kunder i mange forskellige brancher, og derfor er en god teknisk forståelse vigtig. Du behøver ikke nødvendigvis at have erfaring fra branchen, men du skal have interesse for teknik og evnen til at sætte dig ind i kundernes behov og omsætte dem til de rette løsninger.
Er nysgerrig på at forstå kundernes behov og omsætte dem til de rette løsninger
Arbejder selvstændigt, struktureret og detaljeorienteret
Er serviceminded og har et naturligt købmandskab
Trives i en travl hverdag med mange forskellige opgaver. Stillingen er bred, og arbejdsopgaverne er mangeartede. Vi søger derfor en kollega, der trives med variation i hverdagen, er fleksibel og gerne hjælper til med både salgsrelaterede og administrative opgaver, når behovet opstår. Ingen dage er helt ens hos Sax Lift A/S, og vi værdsætter medarbejdere, der tager ansvar og bidrager positivt til fællesskabet.
Er fleksibel og indstillet på at hjælpe til, hvor behovet opstår
Bor i rimelig køreafstand fra Vejen
Erfaring med Microsoft Dynamics 365 Business Central er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
En spændende deltids- eller fuldtidsstilling i en international virksomhed med korte beslutningsveje og en uformel omgangstone.
Hos os bliver du en del af et engageret team, hvor samarbejde, ansvarlighed og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen.
Derudover tilbyder vi:
- En varieret hverdag med stor kontaktflade
- Gode muligheder for faglig udvikling
- Pensionsordning
- Fritvalgsordning
- Firmabetalt sundhedsforsikring
- Løn efter kvalifikationer
Vil du være en del af holdet?
Send din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen "Søg jobbet online" nedenfor.
Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Sax Lift A/S | Vejen
Om Sax Lift A/S
Sax Lift A/S er en af Europas førende udbydere af løfteborde og løftebordsvogne. Selskabet er på en vækstrejse og er præget af høj dynamik. Eksportandelen er mere end 85% og stigende. Virksomheden har en klar strategi og en god økonomi. Kunderne vælger Sax Lift A/S som samarbejdspartnere på grund af stor faglig ekspertise og høj service samt vores evne til at levere lynhurtigt i høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Vi har altid mere end 2.000 løfteborde på lager til omgående levering.
Du kan læse mere om virksomheden på: www.saxlift.com/dk/
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.