FGU Vendsyssel søger underviser i matematik og mediefag til Hjørring

Vil du være med til at give unge nye muligheder gennem undervisning, relationer og fællesskab?

Vi søger

På FGU Vendsyssel søger vi en underviser i matematik og mediefag til vores afdeling i Hjørring med tiltrædelse den 1. januar 2027.

Vi leder efter en fagligt stærk og engageret underviser, der kan gøre læring nærværende, praksisnær og meningsfuld for unge på vej mod uddannelse og job.

Vi søger en underviser, der ser mulighederne i at koble matematik med praktiske og kreative aktiviteter, og som har lyst til at udvikle undervisningsforløb, hvor eleverne oplever sammenhæng mellem teori og praksis.

Hvem er vi?

FGU Vendsyssel er en forberedende grunduddannelse til unge mennesker mellem 16 og 25 år. Vi tilbyder undervisning på tværs af AGU, PGU og EGU og har afdelinger i Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev Kommune samt elever fra Læsø Kommune.

FGU er den tredje vej til uddannelse og job. Vores opgave er at styrke elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer og hjælpe dem videre mod uddannelse eller beskæftigelse. Livsmestring er et centralt omdrejningspunkt i vores arbejde, og som underviser hos os hjælper du den unge med at udnytte sit fulde potentiale.

Derfor er FGU-opgaven noget særligt

Du møder elever med forskellige erfaringer og forudsætninger, men fælles for dem er ønsket om at lykkes. Din opgave bliver at skabe et læringsmiljø, hvor de oplever succeser, udvikler sig fagligt, personligt og socialt og bliver en del af et forpligtende fællesskab.

Som FGU-underviser er det afgørende, at du ”vil” de unge og møder dem med anerkendelse og tydelighed. Du skal kunne skabe stærke relationer til unge mennesker, også når livet indimellem udfordrer dem. Samtidig skal du kunne motivere gennem meningsfulde opgaver og undervisningsforløb, hvor eleverne oplever mestring og progression.

Hos os handler undervisning om mere end faglige mål. Derfor lykkes du hos os, hvis du både brænder for dine fag og for relationen til de unge.

På FGU Vendsyssel arbejder vi i teams. Du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler erfaringer og løfter opgaven i fællesskab. Sammen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for elevernes trivsel, læring og udvikling.

Dine opgaver

  • Undervisning i matematik på FGU-niveau
  • Forberedelse af elever til prøve i matematik samt gennemførelse af prøveforløb
  • Undervisning i mediefag med fokus på kreative og digitale arbejdsprocesser
  • Planlægning og gennemførelse af praksisnær og differentieret undervisning
  • Udvikling af undervisningsforløb, der skaber sammenhæng mellem teori og praksis
  • Samarbejde med kolleger på tværs af fag, værksteder og afdelinger
  • Bidrage til elevernes faglige, sociale og personlige udvikling
  • Deltagelse i skolens fælles aktiviteter

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant læreruddannelse eller anden relevant uddannelsesbaggrund
  • har undervisningskompetencer inden for matematik og kan føre elever til prøve i faget
  • har faglige kompetencer inden for mediefag og gerne erfaring med digitale og kreative medier
  • kan tilrettelægge en varieret, praksisnær og helhedsorienteret undervisning med udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger
  • gerne har erfaring med målgruppen eller lignende ungegrupper
  • har stærke relationskompetencer
  • har erfaring med neuropædagogik og en god pædagogisk forståelse
  • trives i et tæt teamsamarbejde
  • møder unge med anerkendelse, tydelighed og engagement
  • kan skabe struktur og overblik i en varieret hverdag

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med en vigtig samfundsopgave
  • Muligheden for at gøre en mærkbar forskel for unge mennesker
  • Engagerede kolleger og et stærkt fagligt fællesskab
  • Et uformelt og samarbejdende arbejdsmiljø
  • En fast fuldtidsstilling med arbejdssted på FGU Vendsyssel, afdelingen i Hjørring
  • Løn efter Uddannelsesforbundets overenskomst på området.

Ansøgningsproces

Send din ansøgning via knappen “Ansøg” senest onsdag den 18. november 2026 kl. 12.00.

Vi afholder samtaler mandag d. 23. november 2026 på afdelingen i Hjørring, Jørgen H. Jensens vej 3, 9800 Hjørring.

Tiltrædelse pr. 1. januar 2027.

Det indgår i ansættelsesprocessen, at vi skal se en straffeattest og børneattest.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Birgitte Hejbøl på tlf. 2540 1534 eller mail bhk@fguvendsyssel.dk

Relevante links

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.