
Deltidsmedarbejder
Vi udvider med en ny afdeling i Albertslund og søger derfor nye kolleger, der vil være med til at skabe trygge rammer og støtte mennesker ud af hjemløshed og videre mod egen bolig.
Deltidsmedarbejder, ca. 15–20 timer om ugen
Vi søger en engageret deltidsmedarbejder, gerne en socialrådgiverstuderende eller pædagogstuderende, som har lyst til at arbejde tæt på beboerne og blive en del af vores faglige fællesskab. Tiltrædelse aftales nærmere.
Hvem er vi?
Sporskift Forsorgshjem er et privat tilbud efter servicelovens § 110 for hjemløse mænd. Vi driver i dag en afdeling i Glostrup med seks pladser og arbejder på at åbne en ny afdeling på Roskildevej 151 i Albertslund med syv pladser. Udvidelsen betyder, at vi opnormerer både ledelsen og den daglige medarbejdergruppe.
Sporskift blev grundlagt i 2020 som et alternativ til større og mere institutionsprægede herberger. Vi lægger vægt på nærhed, relationer, faglig kvalitet og en helhedsorienteret indsats. Vores kerneopgave er at støtte beboerne ud af hjemløshed og skabe grundlag for en mere selvstændig og stabil tilværelse i egen bolig. Vi arbejder blandt andet med Housing First, motiverende samtaler og systematisk socialfaglig dokumentation.
Som deltidsmedarbejder skal du:
- Indgå i en fast vagtplan på tværs af begge afdelinger.
- Støtte beboerne i hverdagen, herunder med praktiske opgaver og almindelig daglig livsførelse (ADL).
- Bidrage til relationsarbejde, aktiviteter og motiverende samtaler.
- Medvirke til journalføring, opfølgning og koordinering efter oplæring.
- Indgå i skiftende vagter, primært aften- og weekendvagter.
Det er en fordel, hvis du har interesse for hjemløshed, Housing First og socialt arbejde. Vi lægger vægt på ansvarlighed, respektfuld kommunikation og evnen til at samarbejde.
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt arbejde med mulighed for at gøre en konkret forskel.
- Et lille, engageret team med tæt faglig sparring og plads til nye idéer.
- Introduktion til vores metoder, arbejdsgange og dokumentationspraksis.
- Mulighed for supervision, faglig udvikling og relevante kurser.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning digitalt via "Ansøg"knappen. Ansøgninger behandles løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sporskift Forsorgshjem på 25 17 44 55 eller send en mail til ao@sphjem.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.