
Pædagogisk personale til børne- og ungehjemmet Hostruphøj
Landsforeningen LIVSVÆRKs børne- og ungehjem vækster og søger derfor efter vores nye pædagogiske medarbejdere gerne med en pædagogisk uddannelse eller med anden relevant erfaring.
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt.
Vores pædagogik
Vores pædagogiske tilgang kendetegnes ved at være strukturerede, tværfaglige og helhedsorienteret.
Vi arbejder ud fra det enkelte barns forudsætninger og ressourcer, og sikrer et miljø der understøtter læring, trivsel og udvikling. Vi skaber trygge og forudsigelige rammer og møder vores børn og unge ved nærmeste udviklingszone.
Vi arbejder med low arousal, LA2 og neuroaffektiv analyse.
Dine kvalifikationer:
- Autismeforståelse
- Du har mod på at lære om arbejdet med børn og unge i aldersgruppen 6-18 år.
- Du brænder for at skabe trivsel og udvikling for børn og unge.
- Du har gode samarbejdsevner, og involverer dig i samarbejdet omkring barnets netværk.
- Du er god til at reflektere, observere og analysere både på skrift og tale.
- Du kan arbejde fleksibelt og med skiftende arbejdstider og weekender. Arbejdstiderne vil primært være eftermiddag/aften. Skolen dog kun i dagtimerne.
Dine arbejdsområder:
- Arbejde professionelt og omsorgsfuldt med vores børn og unge
- Skabe trygge og forudsigelige rammer
- Bidrage til at skabe et trygt og konfliktnedtrappende miljø via low arousal og LA2
- Deltagelse i udflugter, rejser og øvrige pædagogiske aktiviteter.
- Mulighed for timer i vores interne skole.
- Praktiske opgaver og madlavning i samarbejde med resten af husene.
Vi tilbyder dig:
- En spændende arbejdsplads i udvikling, hvor du har mulighed for at være med til at præge hverdagen og det pædagogiske arbejde på børneafdelingen.
- Et tæt samarbejde med engagerede kollegaer.
- Mulighed for at deltage i relevante kurser og efteruddannelser.
- Mulighed for at tage merituddannelsen til pædagog.
- Løbende supervision
Praktisk info:
- Du skal være indstillet på at arbejde skiftende arbejdstider. Arbejdstiden vil ligge i hverdage samt i weekender.
- Kørekort B er et krav.
- Arbejdssted: Wihl. Jensens Vej 28, 9500 Hobro.
- Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale.
- Vi holder samtaler i uge 48, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Ønsker du yderligere oplysninger, eller har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Birgit Larsen på tlf. 3577 2976.
Der er tale om stillinger med løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst indgået mellem den forhandlingsberettigede fagorganisation.
Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.
Om Hostruphøj
Hostruphøj er et døgntilbud til børn og unge i alderen 6-18 år med tilknytnings- og adfærdsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelse, koncentrationsbesvær, manglende impulskontrol (ADHD), og gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme).
Hostruphøj er opdelt i to huse. Børnehuset hvor målgruppen er 6-12 år rummer seks børn, og ungehuset hvor målgruppen er 12-18 år rummer ti unge.
Hostruphøj har derudover to specialundervisningstilbud der tilbyder specialundervisning fra 0.-10. klassetrin.
Du kan læse mere om os på www.hostruphoej.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.