
FGU Nordsjælland søger underviser til AGU i Hillerød
Vil du gøre en forskel for unge i uddannelse og blive en del af en spændende medarbejderstab, der har unges trivsel og læring som en fælles drivkraft? Så er her en mulighed for at bidrage med dine kompetencer som underviser.
Da vores mangeårige underviser i matematik og naturfag går på pension, søger FGU Nordsjælland i Hillerød pr. 1. februar 2027 en underviser i matematik i kombination med et andet alment fag til Hillerød. Ansættelsesgraden er 100%. Hvis du også har en ordblindeuddannelse, vil det være et plus, men det er ikke et krav.
Vi forventer at
- Du er seminarieuddannet underviser, under uddannelse eller kandidat og har linjefag eller tilsvarende i de ønskede fag.
- Du har pædagogisk erfaring - gerne undervisningserfaring med målgruppen 15-25-årige.
- Du er god til relationer.
- Du har mod på og lyst til at præge udviklingen i en skoleform (FGU), som gennem en kombination af boglig og praktisk tilgang, skal hjælpe unge mellem 15 og 25 år videre i job og/eller uddannelse.
- Du er kreativt og innovativt tænkende.
- Du skal kunne skabe et struktureret og positivt undervisningsmiljø for unge med forskellige baggrunde og forudsætninger.
- Du er inspirerende, har et godt humør og har en anerkendende tilgang til at arbejde med mennesker.
- Du skal kunne sætte grænser, konflikthåndtere og være en positiv rollemodel.
- Du arbejder både selvstændigt og i team, og du er omstillingsparat og positiv overfor nye udfordringer og tiltag.
Vi tilbyder
- Et meningsfyldt, spændende, krævende og socialt udfordrende job i et levende miljø.
- En god arbejdsplads med stor fleksibilitet.
- En samarbejdende og inkluderende kultur.
- En skole under udvikling, hvor du kan være med til at præge udviklingen.
- En varieret hverdag med mange muligheder for at gøre brug af dine forskellige kompetencer.
Arbejdspladsen
FGU Nordsjælland består af fire afdelinger, og du bliver tilknyttet afdelingen i Hillerød. Vi ser os selv som en udviklingsorienteret arbejdsplads præget af tværfagligt samarbejde til gavn for de unge. En skole med høj faglighed og stærke relationer og en skole, der møder de unge i øjenhøjde. Vi har positive forventninger til de unge – og forståelse for deres udfordringer. Vi oplever selv, at vi er en skole med god stemning, smil og latter.
Bliver du inspireret af ovenstående og tænker du, at du vil passe godt ind i kulturen, så hold dig ikke tilbage med at søge, velvidende at ingen kan alt. Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Ansættelse
Løn, ansættelsesforhold og pensionsordning iht. fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation/Overenskomstansattes Centralorganisation (LC/OC – fællesoverenskomst) samt Organisationsaftale for lærere mv. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU).
Yderligere oplysninger om FGU Nordsjælland kan findes på vores hjemmeside www.fgu-ns.dk. Oplysninger vedrørende stillingen kan fås ved henvendelse til Uddannelseschef Lisbeth Meede på 20 74 70 41.
Ansøgning
Send din ansøgning snarest muligt dog senest mandag den 7. december 2026 kl. 12. Samtalerne afholdes i uge 51.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.