Salgssupporter til maritim handelsvirksomhed
Vil du være en del af en mindre virksomhed, hvor ansvarsfølelse, selvstændighed og samarbejde går hånd i hånd?
Alf Jarl Thurøe ApS (AJT) har siden 1920 leveret elektriske produkter, komponenter og tekniske løsninger til den maritime branche, offshore og industri. Med mere end 100 års erfaring er vi kendt for kvalitet, faglig ekspertise og tætte relationer til både kunder og leverandører.
Vi søger en salgssupporter til en fuldtidsstilling, hvor du får en central rolle i håndteringen af tilbud, ordrer, indkøb og leverancer.
Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af den daglige drift og får tæt kontakt med både kunder og leverandører. Dine opgaver omfatter blandt andet:
- Udarbejde tilbud på baggrund af kundeforespørgsler
- Indhente priser og tilbud fra leverandører
- Håndtere og følge op på kundeordrer og indkøb hos leverandører
- Koordinere og følge op på leverancer
- Kommunikere med kunder og leverandører på dansk og engelsk
- Hjælpe med opgaver på tværs af virksomheden, når der er behov for det
Hvem er du?
Du er serviceminded, imødekommende og trives i dialogen med både kunder, leverandører og kolleger. Som person er du social af natur, bidrager til en god stemning i hverdagen og sætter pris på at være en del af et mindre fællesskab.
Du arbejder struktureret og selvstændigt, holder overblikket og tager ejerskab for dine opgaver. Du følger op og sikrer, at opgaver bliver afsluttet ordentligt.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med salgssupport, ordrebehandling, indkøb, logistik eller lignende
- Har en handels- eller kontorfaglig baggrund, eller har opnået tilsvarende erfaring gennem dit arbejde
- Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale
Kendskab til elbranchen er en fordel, og erfaring fra den maritime branche vil være en klar fordel, men er ikke et krav.
Det får du hos os
Du bliver en del af en mindre virksomhed med korte beslutningsveje og en uformel omgangstone. Vi hjælper hinanden, når der er behov for det, og vi regner med hinanden i det daglige.
Du vil få en grundig oplæring og god sparring. På sigt forventes det, at du arbejder selvstændigt, tager ejerskab for dine opgaver og følger dem til dørs.
Kunne du være vores nye kollega?
Ved henvendelser til annoncen kan der ringes på 3393 2590 og spørges efter Slavik Røjtburg.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.