
Bliv chauffør hos Nordic Rentals – kør med os til festivaler og events!
Drømmer du om et job, hvor du bliver en del af musik- og eventbranchen, og hvor ingen dage er ens?
Vi har travlt og leder efter en dygtig og serviceminded chauffør til vores afdeling i Albertslund
Om jobbet:
Som chauffør hos os bliver du en vigtig del af holdet, der sørger for, at lyd, lys og scenegrej når frem til festivaler og spillesteder i hele landet.
Du vil arbejde tæt sammen med vores logistik- og lagerteam for at sikre, at udstyret bliver leveret præcist og effektivt.
Hvad du kan forvente:
- Fast trækker – en nyere 3-akslet MAN GTX 26.520 (2024-model)
- Direkte adgang til musik-, event- og festivalverdenen
- Et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden med at komme godt i mål
- Et socialt arbejdsmiljø med gode kolleger og en aktiv personaleforening
Dine opgaver:
- Sikre, at alt leveres til aftalt tid og sted – deadlines er afgørende!
- Være Nordic Rentals’ ansigt udadtil og give kollegaer og kunder en god oplevelse og en hånd med på vejen
- Køre varevogn eller forvogn ved behov
- Rengøring og vedligehold af vognpark– såvel biler som trailere
Hvem er du?
- Du har kørekort C/CE, gyldigt EU-kvalifikationsbevis og førerkort
- Du passer godt på både køretøjer og udstyr
- Du trives med fleksible arbejdstider – aften- og weekendkørsel er en del af pakken og overnatning i bilen kan forekomme.
- Du er ansvarsbevidst, serviceminded og klar til at tage fat
Vi tilbyder:
- Løn efter kvalifikationer, pensionsordning & sundhedsforsikring
- Et spændende job midt i festival- og eventbranchen
- En hverdag, hvor du er en vigtig del af holdet
- En arbejdsplads med stærkt fællesskab og god stemning
- En varierende hverdag og kørsel uden mange stops og stressende deadlines. Vi skal være der til tiden, men vi sætter altid tid nok af.
Sådan søger du:
Send din ansøgning og CV som PDF til sssp@nordic.dk – skriv "Ansøgning chauffør" i emnefeltet.
Ansøgningsfrist: 15 December 2026
Tiltrædelse: Snarest
Har du spørgsmål?
Kontakt Simon Paulsen på +45 2710 2650 eller sssp@nordic.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!