Pædagog søges til Vuggestuen Korallen – et lille hus med pædagogiske ambitioner

Brænder du for pædagogik, stærke relationer og børns ret til at være betydningsfulde deltagere i fællesskabet? Har du et moderne børnesyn og lyst til at udvikle en hverdag, hvor børns trivsel, perspektiver og udviklingsmuligheder er i centrum? Så er det måske dig, vi søger!

Vuggestuen Korallen er en privat vuggestue i Roskilde, 10 minutters gang fra Trekroner Station. Vi er 10 engagerede medarbejdere og 26 børn fordelt på to stuer.

Vi lægger stor vægt på nærvær, relationer og faglighed. Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe og det enkelte barns behov, perspektiver og ressourcer. Vi ønsker at skabe trygge rammer og stærke fællesskaber, hvor alle børn oplever sig set, anerkendt og betydningsfulde.

Vi søger en uddannet pædagog på 34-37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt.

Vi søger dig, der:

  • Har et moderne børnesyn og møder børn med respekt, anerkendelse, nærvær og nysgerrighed.
  • Ser barnet som et selvstændigt individ med egne følelser, perspektiver og ressourcer.
  • Tager ansvar for relationen og kan se bag om barnets handlinger og reaktioner.
  • Arbejder aktivt for at skabe deltagelsesmuligheder og inkluderende børnefællesskaber.
  • Kan omsætte din pædagogiske faglighed til en reflekteret praksis.
  • Kan skabe en tryg og genkendelig hverdag med plads til både struktur og fleksibilitet.
  • Kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.
  • Er nysgerrig på egen praksis og bidrager aktivt med faglig sparring og nye idéer.
  • Værdsætter et tillidsfuldt forældresamarbejde og et godt kollegialt fællesskab.
  • Har lyst til at lege, bevæge dig og være aktiv sammen med børnene.

Vi lægger vægt på, at du er empatisk, engageret og ansvarlig, og at du har lyst til at tage medansvar for både den pædagogiske kvalitet og den fælles udvikling af huset.

Vi tilbyder dig

  • En lille arbejdsplads med engagerede kolleger og tæt samarbejde.
  • Et fagligt miljø med refleksion, sparring og udvikling.
  • Indflydelse på vores pædagogiske retning og mulighed for at sætte dit eget præg.
  • En hverdag, hvor børnenes behov, initiativer og perspektiver er i centrum.
  • Et hus, hvor vi prioriterer både børnenes og medarbejdernes trivsel.

Hos os er alle med til at skabe en hverdag præget af hjertelighed, respekt og faglighed. Vi tror på, at børn udvikler sig bedst, når de føler sig trygge, anerkendte og som en vigtig del af fællesskabet.

Har du lyst til at blive en del af Korallen?

Du er velkommen til at kontakte leder, Henriette på tlf. 6018 2882 hvis du ønsker yderligere oplysninger.

Læs mere om os på www.vuggestuenkorallen.dk.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med BUPL og KL.

Korallen er medlem af Landsorganisationen Danske Daginstitutioner – LDD der assistere os med opslaget.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.