Kontorassistent på deltid til Škoda-SEAT-CUPRA Randers
Bilco A/S søger en imødekommende og struktureret kontorassistent, der har lyst til at blive en del af hverdagen hos Škoda, SEAT og CUPRA Randers. Her arbejder 35 engagerede kolleger sammen om at skabe gode kundeoplevelser og levere høj kvalitet.
Vi har de senere år oplevet stor vækst og søger derfor en dygtig kontorassistent som kan hjælpe vores økonomi- og administrationsmedarbejder med at udføre de daglige opgaver.
Dine arbejderopgaver:
Du får en alsidig rolle med opgaver inden for både økonomi, administration og kundeservice. Dine opgaver bliver blandt andet:
- Lettere bogføring og fakturering
- Debitorafstemning og opfølgning
- Registrering af biler
- Administrative ad hoc-opgaver
- Daglig vedligeholdelse af vores kundeventeområder
- Besvarelse af kundehenvendelser på telefon og personligt.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der møder kunder og kolleger med et smil og bidrager til en god oplevelse. Du arbejder struktureret, tager ansvar for dine opgaver og trives med en varieret hverdag.
Vi forestiller os at du:
- Er serviceminded, imødekommende og en god kollega
- Har flair for administrative og økonomiske opgaver
- Har erfaring med Microsoft Office
- Har erfaring med lettere bogføring og gerne Microsoft AX økonomisystem
- Har flair for at lære nye IT-løsninger
- Er fleksibel og mødestabil
Vi tilbyder
- En deltidsstilling på 25 timer om ugen med varierende opgaver og tæt kontakt til kunder og kolleger
- Udfordrende stilling med mulighed for personlig og faglig udvikling
- Frihed under ansvar og en uformel omgangstone
- Gode kolleger, kage og sociale arrangementer
- Gage i overensstemmelse med dine kvalifikationer, samt pension og Sundhedsforsikring
Er det noget for dig?
Så send din ansøgning og CV via knappen "Ansøg".
Vil du vide mere om stillingen, så kan du kontakte Tomas Støvring på tlf 40 73 37 27.
Ansøgninger behandles løbende og naturligvis fortroligt.
Ansøgningsfrist 22/11-2026
Om SKODA, SEAT og CUPRA – Bilco A/S Randers
Bilco A/S Randers er autoriseret forhandler af Škoda og CUPRA, samt autoriseret servicepartner på SEAT og beskæftiger 35 medarbejdere på Grenåvej i Randers. Vi arbejder i et uformelt miljø med godt socialt fællesskab og gode rammer i nyere bilhus, hvor vores mål hver dag er at leve op til vores kunders forventninger
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.