
Ordrekoordinator
Elsker du struktur og er du grundig til fingerspidserne?
Så er du måske vores nye ordrekoordinator på hovedkontoret i Odense.
Om Gasa Nord Grønt
Gasa Nord Grønt er et andelsselskab ejet af danske frugt- og grønsagsavlere.
I tæt samarbejde med andelshavere og kunder afsætter vi kvalitetsprodukter til detailhandel, foodservice og eksport. Med stærke relationer og høj faglighed skaber vi langsigtede løsninger for producenter og kunder.
Om stillingen
Som ordrekoordinator er du bindeled mellem salg, andelshavere og kunder. Du behandler ordrer via EDI og manuel indtastning og sikrer, at de er kontrolleret og klar til frigivelse. Du prioriterer opgaverne og overholder deadlines – også når der kommer ændringer.
Dine arbejdsopgaver
- Indtastning, kontrol og daglig opfølgning på salgsordrer
- Kontrol af, at priser, mængder, varenumre og leveringsoplysninger stemmer med aftalerne
- Indhentning af manglende oplysninger og afklaring af ordreændringer med salgsafdelingen
- Afklaring af uoverensstemmelser og sikring af et korrekt ordregrundlag til fakturering
- Vedligeholdelse af kunde- og ordredata i relevante systemer
- Bidrag til tydelige rutiner og arbejdsgange, der forebygger fejl og sikrer rettidig opfølgning
Vi forestiller os, at du
- Har erfaring med ordrebehandling, salgsadministration eller lignende koordinerende opgaver
- Elsker struktur og arbejder systematisk – også når tempoet er højt
- Har en god hukommelse og kan holde styr på mange forskellige oplysninger uden at miste overblikket
- Har blik for tal og detaljer, reagerer på fejl og følger opgaverne til dørs
- Kommunikerer klart, samarbejder på tværs og følger venligt og vedholdende op på manglende svar
- Har gode IT-kompetencer og erfaring, gerne i Navision
- Taler og skriver dansk flydende samt behersker engelsk i skrift og tale
Vi tilbyder
Du får en central plads i front, hvor dit daglige arbejde er afgørende for, at vores kunder modtager deres leveringer korrekt og fejlfrit. Du bliver en del af en virksomhed med høj faglighed og kort vej fra tanke til handling og får mulighed for at udvikle opgaver og arbejdsgange.
- En spændende hverdag
- Stor grad af selvstændighed og ansvar
- Engagerede kolleger og et stærkt fællesskab med fokus på vækst og gode relationer
- En arbejdsuge på 37 timer med fast mødetid kl. 07.00
Løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring.
Opstart: Snarest muligt og senest 1. januar 2027.
Har du spørgsmål til stilling, er du velkommen til at kontakte salgschef Jakob Bergmann Westphal på mobil 4414 6811.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV senest den 23. november 2026.
Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning snarest muligt.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.