
Rengøringsassistent søges til Væftcaféen i Holbæk – 10 timer om ugen
FGU Nordvestsjælland søger en kvalitetsbevidst og ansvarsfuld rengøringsassistent til vores Væftcafé i Holbæk.
Stillingen er på 10 timer om ugen, fordelt med 2 timer dagligt mandag til fredag. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
Jobbet som rengøringsassistent
Du får ansvaret for den daglige rengøring af Væftcaféen, så lokalerne fremstår rene og indbydende for både gæster, elever og medarbejdere.
Vi lægger vægt på, at du tager ansvar for dine opgaver og har øje for detaljen.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er grundig, kvalitetsbevidst og har sans for orden.
- Er mødestabil, ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt.
- Har en positiv indstilling og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde.
- Kan tale og forstå dansk.
- Er fleksibel og har mulighed for efter aftale at tage ekstra timer ved sygdom, ferie eller andet fravær.
- Erfaring med rengøring er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Et selvstændigt job med faste arbejdsopgaver og gode kolleger på en arbejdsplads med en uformel omgangstone.
Løn- og ansættelsesvilkår følger fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt organisationsaftalen for rengøringsassistenter m.fl. i staten (3F).
Ansøgning og spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte løn- og personalekonsulent Anette Ø. Nielsen på telefon 25 27 15 82 eller på mail ani@fgunvs.dk
Vi skal have din ansøgning hurtigst muligt og senest den 17. november 2026, kl. 12.00.
Du søger stillingen via knappen ”Ansøg”.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Om FGU Nordvestsjælland
FGU Nordvestsjælland er en selvejende institution, hvor man har stor mulighed for at være med til at sætte sit eget præg på fremtidens uddannelse for den målgruppe, der ikke går den lige vej til anden ungdomsuddannelse eller i job. Vi har fokus på en styrkebaseret tilgang til vores elever. Vi er en mindre skole med gode kollegaer og en god kultur.
FGU Nordvestsjælland har afdelinger i Holbæk, Fårevejle og Svebølle
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.