Fribørnehaven FRIHØJEN søger en pædagog, samt en barselsvikar pr. 1. januar 2027

Vores friinstitution har vokseværk på flere måder. Vi får flere børn og vores pædagog, Marie er gravid og går på barsel til januar. Derfor søger vi både en pædagog, samt en barselsvikar.

Brænder du for udeliv, nysgerrige børn og et stærkt fællesskab i en friinstitution?

Så er det måske dig, vi søger til vores helt nybyggebyggede fribørnehave og -vuggestue i Højmark.

Vi søger en pædagog på 30 til 37 timer om ugen, som har lyst til at være en del af et levende børnefællesskab, hvor natur, leg og relationer er en vigtig del af hverdagen. Barselsvikaren er på 30 timer pr uge.

Hos os er tryghed, nærvær og gode relationer fundamentet for børns trivsel og udvikling. Vi tror på, at børn udvikler sig bedst i et miljø med anerkendende voksne, plads til fordybelse og masser af oplevelser både ude og inde.

Vores børnehave ligger i naturskønne omgivelser med store udearealer, legeplads, bålhytte og kort afstand til natur og landbrug – hvilket giver fantastiske muligheder for udeliv og læring i naturen. Det er vigtigt at du har erfaring fra eller er nysgerrig på at blive en del af en fribørnehave.

Vi tilbyder

  • en hverdag med masser af udeliv og natur
  • engagerede kolleger
  • en arbejdsplads med højt til loftet og stærkt fællesskab mellem børnehave, vuggestue, skole og SFO
  • mulighed for at præge udviklingen af vores nye dagtilbud
  • en institution hvor børn skal have lov at være børn

Som vores kommende pædagog og barselsvikar skal du:

  • Have lyst til at sætte dit præg på en helt ny institution i et nybygget hus
  • Kunne udvise tillid og tryghed
  • Arbejde anerkendende med blik for det enkelte barn i store og små fællesskaber i børnegruppen
  • Have fokus på leg, udvikling, dannelse og trivsel
  • Være fleksibel, struktureret, inspirerende samt idérig
  • Have lyst til at være en del af og indgå et stærkt og forpligtende fællesskab
  • Vægte samarbejde og faglig sparring med kollegaer højt
  • Vægte forældresamarbejdet højt
  • Brænde for at udvikle en aldersintegreret institution
  • Gøre brug af, videreformidle og udvikle dine faglige kompetencer.

I Friskolen Højmark Børneverdens børnehave FRIHØJEN skal der være mulighed for:

  • En god vekselvirkning mellem børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter
  • Tid til fordybelse
  • Stor indflydelse og højt til loftet
  • At gøre brug af naturen og udelivet i det pædagogiske arbejde
  • Faglig sparring og faglig udvikling på tværs af daginstitution, skole og SFO

Friskolen Højmark Børneverden er en Grundtvig/Koldsk friskole med tilhørende dagtilbud, hvor vi vægter fællesskab, dannelse og livsglæde højt.

Ansættelse

Pædagogstillingen er på 30-37 timer ugentligt med opstart 1. januar 2027. Barselsvikarstillingen er 30 timer om ugen med opstart den 1. februar 2027.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med BUPL.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er 20. november 2026, kl 12.00.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk afdelingsleder, Patrick Lauridsen på tlf. 2274 0035 eller skoleleder, Marie Ehlers på tlf. 6169 6548.

Send din ansøgning og CV til: marie@frihb.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!