
Investment Director
Vil du stå i spidsen for ejendomsinvesteringer fra første henvendelse til underskrift og samtidig arbejde bredt med M&A, likvide investeringer og strategiske projekter, i et lille og beslutningsdygtigt family office med direkte adgang til ejerne? Og trives du med, at ingen uge ligner den forrige? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om Kinstead
Kinstead er et single family office for stifterne af energihandelsselskabet InCommodities. Vi forvalter og udvikler ejernes formue på tværs af aktivklasser, fra likvide aktieinvesteringer til private equity, ejendomme og direkte investeringer. Samtidig understøtter vi ejerne bredt i deres investerings- og familiemæssige aktiviteter.
Vi er i dag et team på tre med korte beslutningsveje og høje faglige ambitioner. Du refererer til CEO, arbejder direkte med ejerne og får et stort ansvar fra dag ét.
Om rollen
Som Investment Director er ejendomsinvesteringer rollens tyngdepunkt. Derudover løser du en lang række andre opgaver for ejerne, herunder M&A, likvide investeringer og ad hoc-projekter. Du kører processerne selvstændigt fra start til slut. Rollen er samtidig bred, fordi vi understøtter vores ejere på tværs af mange områder.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Sourcing, screening og vurdering af ejendomsinvesteringer og opkøbsmuligheder
- Drive ejendomstransaktioner fra start til slut, herunder værdiansættelse, forhandling, due diligence, aftaledokumentation i samarbejde med eksterne rådgivere
- Udarbejde investeringsindstillinger og beslutningsgrundlag til ejere og bestyrelse
- Følge op på og udvikle eksisterende investeringer
- Arbejde med likvide investeringer og andre finansielle instrumenter
- Bidrage til M&A-processer og andre transaktioner
- Håndtere relationer og forhandlinger med forskellige samarbejdspartnere
- Projektlede og bidrage til ad hoc-projekter
- Bidrage til at udvikle og implementere brugen af AI i vores arbejdsgange sammen med resten af teamet
Som en del af et lille team tager vi også del i de mere praktiske opgaver, når behovet opstår.
Om dig
Du har en relevant kandidatuddannelse og solid erfaring med ejendomsinvesteringer eller ejendomstransaktioner, fx fra en ejendomsfond, institutionel investor eller transaktionsrådgivning med ejendomsfokus. Erfaring med M&A og andre typer transaktioner er en fordel.
Vi forestiller os, at du:
- Har dokumenteret erfaring med ejendomstransaktioner, herunder sourcing, værdiansættelse, forhandling, due diligence og aftaleindgåelse, og kan selvstændigt føre dem i mål
- Har indgående kendskab til ejendomsmarkedet, herunder værdiansættelse, finansiering, lejeforhold og drift
- Har en solid finansiel, økonomisk og forretningsmæssig forståelse
- Er en erfaren projektleder, der kan holde mange processer kørende samtidig og styre eksterne rådgivere
- Er selvkørende og tager ejerskab, men også trives med at støtte op om meget forskellige typer projekter
- Er en troværdig sparringspartner for ejere, banker, sælgere og rådgivere
- Udviser høj integritet og diskretion
- Taler og skriver flydende engelsk og dansk
Vi tilbyder
- En central rolle med stor indflydelse og direkte kontakt til ejerne
- Mulighed for at præge, hvordan ejendomsområdet opbygges
- Et varieret arbejdsfelt med transaktioner, investeringer og strategiske projekter
- En fuldtidsstilling med fast arbejdsplads på vores kontor på Tangen 6 i Aarhus og en høj grad af fleksibilitet
Ansøgning og kontakt
Send CV og ansøgning via ansøgningsknappen. Vi behandler ansøgninger løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til CEO Troels Grosen på tgr@kinstead.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.