
Timelærer i projektledelse søges til en uddannelse i vækst med stærke faglige fællesskaber
Teknika søger lige nu en timelærer til undervisning i projektledelse på maskinmesteruddannelsen i Kalundborg.
Har du praktisk erfaring og faglige kompetencer med projektledelse af tekniske projekter og ønsker du at formidle din viden til nye generationer af maskinmestre? Så er Teknika måske stedet for dig.
Hvem er vi?
Teknika er en uddannelsesinstitution med høje ambitioner for fremtidens videregående tekniske uddannelse til den grønne omstilling og til det maritime område. Flere og flere unge søger ind på vores maskinmesteruddannelse, og virksomheder står i kø for at ansætte vores dimittender. Det er vi stolte af, og vi arbejder målrettet på fortsat at være relevante for både studerende og erhvervsliv.
Vi leder derfor efter en ny kollega, der både brænder for faget og har lyst til at gøre en forskel – for de studerende og for samfundets grønne omstilling.
Hvad tilbyder vi?
- En fleksibel timelønnet stilling, hvor du kan bruge og udvikle dine kompetencer til at dele din viden og erfaring med engagerede unge mennesker.
- Et stærkt fagteam med plads til både faglig og pædagogisk sparring.
- Kolleger, der deler ambitionen om at skabe de bedste rammer for de studerende.
- Et uformelt arbejdsmiljø med mulighed for sociale aktiviteter.
Som underviser på Teknika bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi vægter faglighed, samarbejde og balancen mellem arbejde og privatliv.
Vi tilbyder en grundig introduktion til jobbet og er en arbejdsplads med stor fleksibilitet og en uformel omgangstone. På Teknika bliver du en del af et inspirerende miljø med gode kolleger, høj trivsel og engagerede studerende.
Hvem er du?
Du har en teknisk faglig uddannelse (f.eks. maskinmester, diplomingeniør, civilingeniør) hvor teknisk projektledelse har været et læringsmål eller du er efteruddannet i projektledelse. Du har arbejdet i tekniske virksomheder som projektleder og du har gerne en certificering (for eksempel IPMA, PMP eller Scrum Master). Erfaring med at tilrettelægge, afvikle og udprøve undervisning på videregående niveau er ligeledes en kvalifikation. For os er det vigtigste at du har erfaring med teknisk projektledelse og lyst og evne til at formidle din viden og facilitere spændende læringsprocesser for vores studerende. Desuden har du lyst til at udvikle dine kompetencer i samspillet med de studerende og dine kolleger.
Om jobbet
Som timelærer skal du undervise i teknisk projektledelse på uddannelsens 8. semester. Stillingen er i første omgang påtænkt undervisning på vores campus i Kalundborg i foråret 2027 med mulighed for efterfølgende at indgå i undervisningen på vores hovedcampus i Lyngby eller i andre ledelsesfag (f.eks. personaleledelse eller organisation) afhængig af kompetencer, interesse og erfaring.
Formålet med undervisningen er at den studerende opnår en teoretisk forståelse for begreber og terminologier inden for projektledelses-fagområdet, og have kendskab til og forstå ledelsesteori i en projektkontekst. En maskinmester skal kunne håndtere komplekse tværfaglige problemstillinger, og vi lægger derfor vægt på, at de studerende undervises i at anvende projektledelses-modeller og -værktøjer, og at kunne forsvare deres valg af disse i praksisnær kontekst. Du kan læse mere om projektledelsesfaget på Teknika her.
Du bliver introduceret til og får sparring af en erfaren kollega om undervisningen, så du er godt klædt på til at tilrettelægge og udføre undervisningen.
Jobbet kunne være noget for dig, hvis du kan lide at arbejde i en fleksibel timelønnet stilling, og dele din viden og erfaring med unge engagerede studerende.
Teknika ønsker en medarbejderstab, der afspejler samfundets mangfoldighed. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede – uanset køn, kulturel eller etnisk baggrund – til at søge stillingen.
Ansøgning og kontakt
Er du interesseret i jobbet, skal du sende en kort motiveret ansøgning vedlagt CV og uddannelsespapirer. Det gør du ved at klikke på "Ansøg".
Ansøgningsfristen er den 30/11 2026 klokken 12.00. Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Tiltrædelse i jobbet pr. 1. februar 2027.
Hvis du ønsker yderligere informationer om stillingen, kan du kontakte Jan Skovgaard på telefon 7874 5662 eller e-mail jask@teknika.dk. Alternativt kontaktes studieleder, Brian Lund Fredensborg på telefon 2542 5659 eller e-mail: brlf@teknika.dk.
Om Teknika
Teknika er en uddannelsesinstitution med ca. 1100 studerende og 100 ansatte. På Teknika suppleres moderne ledelses- og organisationsfag med de klassiske maskintekniske og praktiske fag. Vores uddannelser er et kvalitetsstempel, der åbner døre og giver arbejde både til vands, på land og på ledelsesgangen.
Du kan følge Teknika på www.teknika.dk, LinkedIn, Instagram og Facebook.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.