
Sales Support med passion for kundeservice
Er du typen, der finder løsninger frem for begrænsninger? Trives du med kundekontakt, koordinering og en hverdag, hvor ikke to dage er ens? Så er du måske vores nye kollega i Sales Support hos Despec.
Hos Despec er vores kunder i centrum. Vi arbejder hver dag for at være den foretrukne nordiske distributør af IT- og kontorprodukter, og det kræver et stærkt team af engagerede medarbejdere, der brænder for at skabe gode kundeoplevelser.
Vi søger nu en ny kollega til vores hovedkontor i Lynge, som vil være med til at sikre professionel og effektiv support til vores kunder i tæt samarbejde med kolleger, leverandører og samarbejdspartnere.
Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af en central funktion i virksomheden, hvor du får en bred kontaktflade og en varieret arbejdsdag med blandt andet:
- Besvarelse af kundehenvendelser via telefon og e-mail
- Rådgivning og problemløsning
- Ordrehåndtering med fokus på op- og merslag
- Opfølgning på leverancer og kundeforespørgsler
- Identifikation af mersalgsmuligheder og værdiskabende løsninger
- Tæt samarbejde med interne afdelinger og eksterne partnere
- Support til kunder og let teknisk sparring
- Deltagelse i kundemøder efter behov
Hvem er du?
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du motiveres af at hjælpe kunder og skabe professionelle løsninger.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra kundeservice, sales support eller en lignende kundevendt funktion
- Kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk, både i skrift og tale
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket, også når tempoet er højt
- Trives med ansvar og selvstændighed i dit arbejde
- Er positiv, løsningsorienteret og serviceminded
- Har gode samarbejdsevner og bidrager aktivt til fællesskabet
- Har erfaring med Microsoft Office-pakken
Derfor skal du vælge Despec
Vi tilbyder en spændende hverdag i en succesfuld nordisk virksomhed, hvor beslutningsvejene er korte, og hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling.
Hos os får du:
- Fuldtidsstilling med arbejdsplads i Lynge
- Grundigt onboardingforløb
- Frokostordning
- Pensionsordning
- Sundhedsforsikring
- Dygtige og hjælpsomme kolleger
- En arbejdsplads præget af faglighed, samarbejde og engagement
Om Despec
I Despec er vi dedikerede specialister med fokus på kvalitet, ansvarlighed og stærke relationer. Vi kombinerer den nordiske organisations styrke med den mindre virksomheds fleksibilitet og handlekraft. Det giver os mulighed for hurtigt at reagere på markedets behov og levere den service, som vores kunder forventer.
Lyder det som noget for dig?
Samtaler vil foregå løbende og ansætter, når vi finder den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Charlotte Toft på 45 74 14 25.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.