Økonom – sæt vand og forsyning på dagsordenen

Økonom med fokus på analyse og regulering – DANVA

I DANVA arbejder vi i krydsfeltet mellem vand, miljø og politik – nu søger vi en økonom, der vil være med til at sikre vandsektoren gennemslagskraft gennem data og økonomiske analyser.

Kunne du tænke dig at arbejde med data og økonomiske analyser som vejen til at skabe politisk gennemslagskraft, så er DANVA – Dansk Vand og Spildevandsforening måske stedet for dig.

Om jobbet

Som en del af DANVAs team, der arbejder med økonomiske analyser og benchmarking får du en central rolle i foreningens arbejde med at skabe dokumentation til vores interessevaretagelse. Du har blik for det strategiske og forståelse for de data, der bidrager til at give vandsektoren en stærk stemme i samfundsdebatten.

Du vil primært skulle arbejde med den økonomiske regulering af vandsektoren, der sætter rammer for, hvor meget vandselskaberne må opkræve hos kunderne for vand og spildevand. Den økonomiske regulering har stor betydning for vandselskabernes økonomi og aktivitetsniveau, herunder effektiviseringskrav, finansiering og rammer til nye aktiviteter. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være, at:

  • udarbejde analyser på selskabs- og sektorniveau, der understøtter foreningens interessevaretagelse, herunder validere data og datakvalitet
  • følge ændringer i praksis og regler vedr. den økonomiske regulering af vandsektoren samt indgå i dialog med f.eks. Vandsektortilsynet og Energistyrelsen
  • bidrage med indspil til det lovgivningsmæssige arbejde, f.eks. give input til høringssvar
  • udarbejde selskabsøkonomiske prognoser
  • rådgive foreningens medlemmer
  • undervise på DANVAs økonomikurser.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har en videregående uddannelse inden for økonomi eller statskundskab, f.eks. cand.merc., cand.oecon., cand.scient.oecon., cand.polit. eller lignende samfundsfaglig uddannelse med specialisering inden for økonomi
  • Har minimum 3 års relevant erhvervserfaring og har arbejdet med økonomiske analyser, databehandling eller lignende analytiske opgaver
  • Har erfaring med anvendelse af Excel som analyseværktøj
  • Har stærke kommunikative evner både mundtligt og skriftligt
  • Har interesse for vand, klima og forsyning samt miljø- og erhvervspolitik
  • Motiveres af at kombinere analytiske evner med solide samarbejdsevner, hvor du både kan arbejde selvstændigt og trives i samarbejdet med kolleger, medlemmer og DANVAs samarbejdspartnere i øvrigt.

Hvorfor skal DANVA være din arbejdsplads

Du bliver en del af et fagligt miljø på sekretariatet, hvor du blandt andet får tæt sparring med tre erfarne økonomkolleger og samarbejder med specialister på tværs af organisationen. Du får 40 kolleger på sekretariatet i Vandhuset, som er kendetegnet ved at være drevet af en stærk motivation om at gøre en forskel lokalt, nationalt og globalt og det er en motivation, der også mærkes i mødet med medlemmerne og vandbranchen i øvrigt.

Vi tilbyder:

  • stor frihed og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dit arbejde
  • godt kollegialt fællesskab og socialt samvær som f.eks. det årlige stafetløb omkring den smukke Almind Sø i Silkeborg, månedlig fredagshygge m.m.
  • gode arbejdsforhold hvor der er fokus på balance mellem arbejde og fritid, mulighed for hjemmearbejde samt gode vilkår i forbindelse med barsels- og forældreorlov, to omsorgsdage pr. barn, barns 1., 2. og 3. sygedag og seniorordning
  • attraktive personalegoder, herunder sundhedsforsikring, tandforsikring, kantineordning, aktivitetstillæg og massageordning

Sådan bliver du vores kollega

Har opslaget her fået dig til at stoppe op, så vil vi gerne høre fra dig senest den 30. november 2026. Du behøver ikke skrive en ansøgning, men send dit CV, hvor du beskriver din motivation for at søge stillingen, skriv også gerne om et resultat, en opgave eller andet der viser, hvordan du arbejder.

Vi forventer at holde samtaler d. 10. december. Tiltrædelse er 1. marts 2027 eller gerne før hvis muligt.

Arbejdssted: DANVAs sekretariat, Vandhuset, Godthåbsvej 83, Skanderborg.

Løn: forhandles individuelt med udgangspunkt i dine erfaringer og kvalifikationer.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Helle Katrine Andersen, tlf. 30 27 50 42 eller fagleder Bertel Ifversen tlf. 23 43 38 57

Vi glæder os til at høre fra dig

Søg stillingen ved at klikke på ”Ansøg".

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.